Celsa Steel Service A/S
Ølstykke

Bliv en del af 7 Steel's grønne rejse som vores nye bogholder!

7 Steel er i en rivende udvikling, og vi har netop tilføjet endnu et kapitel til vores 60-årige eksistens i Danmark, da vi er blevet en del af 7GI.coms internationale koncern. Vores armeringsstål har et meget lavt CO2-aftryk med kun 425 kg CO2 pr. ton armering, så 7 Steel er en central bidragsyder til den grønne omstilling i den danske byggebranche. Vi producerer alle typer af armering såsom bøjler, armeringsnet, rullearmering samt færdigsvejste bjælker og kurve. Vores kunder er entreprenører, grossister, trælaster og betonelementfabrikker.

Er du struktureret, engageret og har du lyst til at være en del af vores lille, alsidige team? Vi har brug for dig, der har blik for detaljen, overblik over helheden og som holder af at gøre en forskel – hver dag. Vi søger en dedikeret og erfaren bogholder på fuldtid til vores kontor i Ølstykke.

Om jobbet

Som bogholder hos 7 Steel Service bliver du en vigtig del af vores økonomiafdeling. Du kommer til at samarbejde på tværs og spille en central rolle i at sikre, at vores økonomiske processer fungerer smidigt og effektivt.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Registrering og klassificering af økonomiske transaktioner (inkl. support i oprettelse af indkøbsordrer)
  • Håndtering af leverandørfakturaer
  • Identificere og postere periodiseringer, investeringer og hensættelser
  • Debitor-/kreditorstyring
  • Håndtering af økonomisk masterdata
  • Stå for betalingskørsler
  • Bogføring og økonomisk support ved lageroptællinger
  • Bogføre rejseafregninger
  • Assistere med måneds- og årsafslutning
  • Afstemning af konti
  • Momsafregning
  • Deltagelse i optimering og effektivisering af bogholderiets arbejdsgange
  • Tæt samarbejde med kollegaer på tværs i virksomheden

Vi forestiller os, at du

  • Har relevant uddannelse
  • Har flere års erfaring med bogholderi, gerne med kendskab til SAP
  • Gode Excel-kundskaber
  • Er pålidelig og har lyst til at bidrage til fællesskabet
  • Er struktureret, detaljeorienteret og har flair for IT-systemer
  • Taler og skriver dansk flydende og har engelskkundskaber
  • Er serviceminded, fleksibel og har godt humør

Vi tilbyder

  • Fleksible arbejdstider
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse på dine arbejdsopgaver
  • En virksomhed med ambitiøse vækstmål og et stærkt sammenhold
  • En uformel og tillidsfuld kultur, hvor der er plads til både faglighed og fællesskab
  • Gode kolleger og tæt sparring på tværs af fagområder
  • Korte beslutningsveje og mulighed for at påvirke din egen hverdag
  • Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kompetencer

Ansøgning

Vil du høre mere, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef, Tommy Emborg Danielsen, tlf. 20 92 88 35 / e-mail: tommy.emborg@celsa-steelservice.dk.

Vi behandler indkomne ansøgninger løbende, og stillingsopslaget lukkes, når den rette kandidat er fundet.