Stevanato Group Denmark A/S
Silkeborg

Rejsetekniker til medicinal industrien

Vil du gøre en forskel hos kunder verden over og arbejde med avanceret teknologi?

Hos Stevanato Group søger vi en dygtig og engageret servicetekniker, der brænder for teknik, rejser og kundeservice. Du får en nøglerolle i at sikre optimal drift og vedligeholdelse af vores højteknologiske pakke- og samlemaskiner – med op til 150 rejsedage årligt.

Dine primære ansvarsområder

  • Service og vedligeholdelse
    Du udfører service og vedligeholdelse på maskiner og udstyr og sikrer optimal ydeevne hos kunden.
  • Installation og idriftsættelse
    Du deltager aktivt i installation, idriftsættelse og overdragelse af nyt udstyr – både mekanisk og softwaremæssigt.
  • Fejlfinding og reparation
    Du lokaliserer og løser fejl på komplekst udstyr (mekanik, elektronik, optik, robotteknologi, software mv.).
  • Opfølgning og optimering
    Du følger op på servicesager, optimerer løsninger og rådgiver kunder om forbedringer og opgraderinger.
  • Kundetræning og support
    Du uddanner kundens personale i brug og vedligehold, og vejleder i valg af reservedele og opgraderingsmuligheder.
  • Teamwork og sparring
    Du samarbejder tæt med det øvrige serviceteam og håndterer tekniske udfordringer og eskaleringer.
  • Vidensdeling
    Du videreformidler dine erfaringer og læringer internt for at bidrage til kontinuerlig forbedring.
  • Etisk rollemodel
    Du repræsenterer Stevanato Groups værdier og høje standarder – både hos kunder og internt.
  • Projektarbejde
    Du bidrager til diverse projektaktiviteter efter behov.

Vi søger dig, som...

  • Har teknisk baggrund, fx automatiktekniker, mekatroniktekniker, elektriker, maskinmester el.lign.
  • Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar.
  • Har erfaring med komplekse tekniske systemer – gerne internationalt.
  • Taler og skriver engelsk på teknisk niveau.
  • Har lyst til og mulighed for ca. 150 rejsedage om året – ofte med kort varsel.

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt job med stor frihed.
  • Udfordrende opgaver i en international højteknologisk virksomhed.
  • Mulighed for faglig udvikling og stor indflydelse på din egen hverdag.
  • Et stærkt team og en kultur præget af samarbejde, kvalitet og innovation.

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere – og rundt i verden?

Så glæder vi os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen, så skriv gerne til Steen Bonde Service and Aftersales Manager på steen.bonde@stevanatogroup.com.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.