
Northern Greens søger salgskoordinator til Frugt & Grønt branchen i Horsens
Vi har travlt og udvider vores team.
Om stillingen:
Du kommer til at være en del af vores salgsteam, som handler med detailkæder og grossister i Skandinavien og Dach lande. Der er fokus på faglighed, høj servicering af kunderne, fleksibilitet, godt drive og samarbejde.
Teamet arbejder tæt sammen på tværs af landegrænser.
Du får reference til vores salgsdirektør.
Primære arbejdsopgaver:
- Ordrehåndtering, sikring af vare flow og information til kunder og leverandører
- Sikre god kundekontakt i alle salgets facetter
- Diverse administrationsopgaver
- Sikring af koordinering på tværs af afdelinger
Din baggrund og kompetencer:
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, du kan være nyuddannet handelselev, eller have en anden uddannelsesmæssig baggrund, men gerne med erfaring fra salgskoordinering eller lign. Det vigtigste er interessen og energien til at lære nyt.
Jobbet kan på sigt udvikle sig til højere salgsstilling, hvis du har viljen og ønsket om dette.
- Du trives med administrationsopgaver, er struktureret, detaljeorienteret og pligtopfyldende
- Du har et personligt drive, god energi og en positiv løsningsorienteret holdning
- Du besidder evnen til at skabe overblik, har en vindende, åben og imødekommende personlighed
- Du er god til at kommunikerer i både skrift og tale på dansk, engelsk og gerne tysk
- Du har gode It-kundskaber og er interesseret i at lære nyt
Vi tilbyder:
Et spændende og udfordrende job, hvor du i høj grad selv er med til at påvirke din hverdag og virksomhedens virke. Vi arbejder i en flad organisation, som oplever høj vækst.
Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og erfaring.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til CEO Jørgen Nielsen på telefon 40282871.
Ansættelsesstart hurtigst muligt.
Stillingen kan være deltid eller fuld tid afhængigt at kandidaten.
Ansøgning: Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest 14. maj 2025 til job@northerngreens.dk.
Om Northern Greens
Northern Greens er en eksportvirksomhed i frugt og grønt-branchen. Vi arbejder primært med køb og salg med kontor i Vejle og Spanien. Vi har egenproduktion af Flydende Urter samt lager i Horsens.
For mere info:
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.