
Ejendomsfunktionær med håndværksmæssig erfaring
Er du en praktisk og selvstændig person med håndværksmæssig erfaring? Har du flair for planlægning, koordinering og serviceopgaver? Så er du måske den medarbejder, vi søger til N.E.M.P. Byg & Service ApS!
Vi søger en medarbejder i en nyoprettet stilling, som kan varetage alsidige drifts- og vedligeholdelsesopgaver på tværs af moderselskabets ejendomme, som er beliggende i københavnsområdet.
Om stillingen
Du vil blive tildelt en ejendomsportefølje, og have ansvaret for at vedligeholde og servicere de tildelte ejendomme og deres udearealer. Herudover vil du arbejde tæt sammen med selskabets tømrer og byggeleder, hvor du vil blive inkluderet i mindre byggeprojekter på ejendommene.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Planlægning og koordinering af drifts- og vedligeholdelsesopgaver
- Håndtering af servicekontrakter og løbende opfølgning
- Koordinering af opgaver og rekvirering af eksterne håndværkere
- Græsslåning, hækkeklipning og renholdelse af udearealer
- Tilsyn af varmecentraler og varmeanlæg
- Medvirkende til mindre byggeprojekter
- Mindre tømrer-, murer- og maleropgaver
Vi forestiller os, at du
Har en håndværksmæssig baggrund eller erfaring med praktisk vedligeholdelse. Du trives med at arbejde selvstændigt, ansvarligt og løsningsorienteret og har en god evne til at prioritere og strukturere dit arbejde. Derudover er du god til at kommunikere og samarbejde, da du vil arbejde tæt sammen med selskabets tømrer, byggeleder og direktion. Du skal være engageret og kunne tage initiativ i forhold til dagens gøremål samt træffe beslutninger og ikke være bleg for nye og alsidige arbejdsopgaver.
Kørekort B vil være en forudsætning.
Vi tilbyder
Et selvstændigt og alsidigt job i en virksomhed med fokus på trivsel og gode arbejdsforhold. Mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen samt faglig såvel som personlig udvikling.
Ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Axtoft Munk Boelsgaard, tlf. 29 85 45 32
Ansøgning
Send din ansøgning til aamb@nemp.dk senest 14.05.2025 Vi ser frem til at høre fra dig!
Vi kalder løbende ind til samtaler og ansætter når vi har den rette kandidat