JKE Design Lyngby
Kongens Lyngby

Indretningskonsulent

Har du flair for indretning og salg, og elsker du at skabe unikke løsninger til kunden? Så er det måske dig, vi søger til vores butik i Lyngby.

Hos JKE Design i Lyngby er vi et lille, dedikeret team på tre personer – heraf to ejere – som hver dag arbejder for at give vores kunder den bedste oplevelse og de smukkeste løsninger til køkken, bad og garderobe. Vi søger en ny kollega, der har erfaring med salg og lyst til at indgå i et stærkt og fagligt dygtigt team.

JKE skaber smukke, stilrene køkkener i nordisk designtradition – køkkener man lever i og samles omkring. Siden 1970 har vi forenet godt håndværk med innovative løsninger og skabt hjemmets naturlige samlingspunkt. Vi kalder det Nordic Kitchen Design – med fokus på kvalitet, gode materialer og snedkerdetaljer som fingertappede skuffer og håndsprøjtede lakerede fronter.

Vi er lidt nørdede, når det kommer til kvalitet og håndværk, og det er vi stolte af.

Om jobbet

Som indretningskonsulent hos os får du en alsidig hverdag med ansvar for hele salgsprocessen – fra første møde til færdigt projekt.

Dine primære opgaver vil være:

  • Rådgivning af kunder i butikken, på telefon og mail
  • Opmåling og behovsafdækning hos kunden
  • Design og præsentation af indretningsløsninger
  • Udarbejdelse af tilbud og salgsopfølgning
  • Håndtering af ordrer og koordinering af montering

Hvem er du?

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med salg – gerne indenfor køkken, interiør eller andre visuelt orienterede produkter
  • Har god forståelse for indretning og design
  • Trives med ansvar og at følge kunden hele vejen i mål
  • Er vant til IT-systemer – vi lærer dig resten

Som person lægger vi vægt på, at du:

  • Har en høj arbejdsmoral og en faglig stolthed
  • Er initiativrig og serviceminded
  • Er struktureret, kvalitetsbevidst, selvstændig og løsningsorienteret
  • Er en stærk formidler – både visuelt og kommunikativt

Hvad tilbyder vi?

  • En spændende stilling i en veldrevet butik med lokal forankring
  • Et lille, stærkt team med godt humør og høj faglighed
  • Mulighed for at sætte dit præg på både processer og kundeoplevelsen
  • Din løn bliver fastsat efter kvalifikationer

Stillingen er på fuldtid, og arbejdstiden ligger indenfor butikkens åbningstider.

Send din ansøgning og dit CV snarest muligt via linket "Ansøg" på denne side. Vi afholder samtaler løbende og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Krogholt på tlf. 31 51 95 88. Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om JKE Design her: www.jke-design.com.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.