
HR-specialist
Kan du supportere ledelse og organisation inden for en bred palette af operationelle og taktiske HR-services fra personalejura og kontrakter til rekruttering, fastholdelse og udvikling? Og kan du medvirke til at drive en professionel HR-struktur under anvendelse af systemer, værktøjer, processer samt best-practices fra moder- og søsterselskaber? Så er det dig, vi leder efter.
Stærk stabsfunktion, der understøtter ledelse og organisation optimalt
Med reference til CFO, bliver du en central spiller i at supportere ledelsen og organisationen i at nå forretningsambitionerne. Det gør du med afsæt i en professionel struktur for HR-administrative processer og værktøjer. Du driver dine ansvarsområder og opgaver effektivt og smidigt og sætter en ære i, at HR-masterdata, systemer og processer konstant er i sync med forretningsbehovet og koncernens overordnede retningslinjer.
Herudover knytter centrale opgaver sig til følgende:
- Sikre overholdelse af koncernens standarder, guidelines og policies
- Personalejura & Contract management
- Overenskomster og lokalaftaler
- Vedligeholdelse af HR-masterdata
- Personalehåndbog
- Samarbejde med HR i koncernen
- Rekruttering og employer branding samt introduktion af nye medarbejdere
- Videreudvikle professionelle processer for tiltrækning, fastholdelse, udvikling og trivsel
Dine kvalifikationer
Du har en baggrund fra en HR-funktion og gerne med en uddannelse inden for området. Derudover kender du til produktionsvirksomhedens DNA med indsigt i personalejura, overenskomster, lokalaftaler og kontrakter på såvel timelønssiden som funktionærsiden. Du er stærk på kommunikation på alle niveauer. Din detaljesans sætter dig i stand til at levere en skarp rapportering på dine nøgletal i samarbejde med økonomifunktionen. Som person er du løsningsorienteret og praktisk anlagt såvel som uformel og serviceminded, men også vedholdende og besidder en god portion gennemslagskraft. Med afsæt i god dømmekraft og beslutningskompetence leverer du kvalitet til tiden. Du har erfaring med – eller kendskab til – større HR-systemer, ligesom du er vant til at bruge Microsoft Office-pakken, herunder Excel, Word og PowerPoint. Du skriver og taler ubesværet på dansk og engelsk.
Om virksomheden
Kronospan ApS er den eneste spånpladefabrik i Danmark, og virksomheden har i alt ca. 180 medarbejdere og en omsætning på ca. DKK 500 mio. Derudover er den en del af en større verdensomspændende koncern.
Virksomheden har et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø med afslappet omgangstone hvor medarbejderne er gode til at hjælpe hinanden. Vores arbejdsplads er kendt for høj anciennitet, hvor blandt andet godt kollegaskab, fleksibilitet, indflydelse, og udvikling er nogle af nøgleordene. Virksomheden er en af landets største genbrugsvirksomheder med stort fokus på bæredygtighed. Virksomheden har kantine og en personaleforening, der laver gode sociale arrangementer.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at rette henvendelse til CFO Janne Lassen tlf. +45 2069 2549. Alle henvendelser behandles fortroligt. Vi inviterer løbende til samtale, så ansøg allerede i dag.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. Du bedes derfor sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via knappen ”Ansøg”.
Kronospan ApS - Novopan Træindustri - er en moderne, højteknologisk og værdibaseret virksomhed med fokus på bæredygtighed beliggende i Østjylland med kort køreafstand til eksempelvis Aarhus, Silkeborg og Randers. Det er en større procesindustri med spændende kompleksitet i processer og maskinudstyr. Virksomheden beskæftiger ca. 180 medarbejdere og har en omsætning på ca. 500 mio. DKK. Novopan Træindustri er en del af Kronospan-gruppen. Læs mere på www.kronospan-dk.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.