
SoMe og Community Manager til Wispy
Er du typen, der elsker at tage kameraet i hånden og fange øjeblikket? Brænder du for at opbygge stærke fællesskaber – både online og i virkeligheden? Og kunne du tænke dig at tage ejerskab over sociale medier og fællesskabet omkring Wispy, et ambitiøst livsstilsbrand med fokus på smag, sundhed og fællesskab?
Så læs med her.
Vi søger en energisk, kreativ og selvkørende SoMe & Community Manager, som skal være med til at løfte Wispy til næste niveau – og som er drevet af at tage ejerskab, handle hurtigt og omsætte idéer til virkelighed.
Om rollen
Du bliver vores frontfigur udadtil og skal både være bag og foran kameraet. Du vil stå i spidsen for vores organiske SoMe-strategi, producere content, engagere vores følgere og facilitere fællesskabsopbyggende aktiviteter – fra events til online kampagner og samarbejder.
Arbejdsopgaver:
- Daglig drift og udvikling af Wispys sociale mediekanaler – især Instagram og TikTok (både Danmark og udland)
- Produktion af video- og billedindhold (du skal selv kunne optræde og være komfortabel foran kameraet)
- Opbygning og aktivering af vores community – både online og fysisk
- Planlægning og afvikling af events, samarbejder og aktiviteter med fokus på fællesskab og brand awareness
- Kreativ idéudvikling og sparring med marketingteamet
- Samarbejde med brand ambassadører
Din profil
- Du elsker at være på og har det naturligt foran et kamera
- Du har god erfaring med SoMe og med at skabe organisk content
- Du elsker at tage ansvar og ejerskab
- Du arbejder struktureret og selvstændigt – men elsker også at sparre med et team
- Du har gerne erfaring med events, brand-aktivering eller andre former for community-relateret arbejde
Vi tilbyder
- En hverdag i en virksomhed i vækst, hvor Wispy er i rivende udvikling
- En arbejdsplads med højt til loftet og plads til at eksperimentere og fejle
- En central rolle i et lille, dedikeret og ambitiøst team
- Masser af frihed til at sætte dit præg på Wispys rejse
- Proteinbarer, energidrik og kaffe ad libitum
- Fuldtidsstilling med base i Horsens
- Løn efter kvalifikationer
Start: Snarest muligt.
Er du klar til at tage Wispy og vores community til næste niveau?
Så send os dit CV og en motiveret ansøgning, hvor du viser os, hvorfor det er netop DIG, vi har ledt efter.
Ansøgning og CV sendes via knappen "Ansøg".
Vi holder samtaler løbende – så send din ansøgning afsted med det samme!
OBS: Vi opfordrer dig til at vedhæfte et link til en kort video i din ansøgning, hvor du præsenterer dig selv og fortæller, hvorfor du er det perfekte match til rollen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.