ADLEX Boligadministration A/S
København K og mulighed for hjemmearbejde
Jobindex recruiting on behalf of ADLEX Boligadministration A/S

Ejendomsadministrator

Er du vores nye ejendomsadministrator? Få særdeles gode arbejdsforhold

  • Har du erfaringen til at tage ansvar for en større portefølje af andelsbolig- og ejerforeninger?
  • Vil du arbejde hos en af branchens mest ambitiøse og veldrevne virksomheder, hvor du får en særdeles god årsløn på kr. 900.000-1.000.000?
  • Og har du lyst til en arbejdsom og sjov hverdag, hvor du har fri hver anden fredag og 6 ugers ferie + 5 feriefridage?

Det går godt her hos os, så vi er da stolte af at kunne tilbyde et rigtig godt job med en meget attraktiv løn og et arbejdsmiljø med høj faglighed

– Steen Thomsen, direktør

Velkommen til en virksomhed i god vækst

ADLEX Boligadministration har et mål om at være den foretrukne rådgiver for andelsbolig- og ejerforeninger i Storkøbenhavn. Vores speciale er administration af andels- og ejerforeningen og i mindre grad også udlejningsejendomme. Mere specifikt håndterer vi ca. 10.000 boliger fordelt på 325 foreninger/ejendomme.

Udfyld en vigtig rolle

Som ejendomsadministrator kan du se frem til en bred vifte af opgaver inden for ejendomsadministration. Dine primære opgaver omhandler at:

  • servicere bestyrelser, andelshavere og ejere
  • forberede og deltage i generalforsamlinger
  • bistå i forbindelse med overdragelser
  • være i kontakt med ejendomsmæglere og banker.

For at lette dit arbejde og gøre det så relevant som muligt, har vi en økonomifunktion, som tager hånd om alle de økonomiske opgaver.

Et arbejdsomt team med høj faglighed i centrum

Lige ved siden af Rundetårn finder du dit nye kontor og ikke mindst 18 nye kolleger, som står klar til at tage godt imod dig og sætte dig grundigt inde i dine opgaver. Fælles for os er vores stærke faglighed, og at vi har travlt men aldrig så travlt, at vi glemmer at hygge os og have det sjovt.

Der bliver hygget om os. Vi er rigtig heldige at have vores fantastiske kollega, Monica, som sørger for, at vi har det godt i hverdagen, og der er middage og forskellige sociale arrangementer i løbet af året.

– Steen Thomsen, direktør

Særdeles gode vilkår og fri hver anden fredag

Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 35 timer med fri hver anden fredag (4,5 dages arbejdsuge), 6 ugers ferie + 5 feriefridage samt mulighed for hjemmearbejde og afspadsering eller lønkompensation for alt overarbejde. Derudover bliver du en del af en arbejdsplads med central beliggenhed i København (tæt ved Nørreport) i flotte, lyse lokaler og med egen tagterrasse og lækker frokostordning.

Erfaren administrator med godt glimt i øjet

  • Du har minimum 3-4 års solid erfaring fra en lignende rolle som ejendomsadministrator.
  • Du er vant til at afholde generalforsamlinger.
  • Det er en fordel, men bestemt ikke et krav, hvis du har kendskab til EG Bolig og PROBO.

Vi leder efter en flittig og professionel kollega, som har lyst til at være en del af et rigtig godt team med en god jargon og hyggelig stemning – sådan er det nemlig her hos os.

– Steen Thomsen, direktør

Ses vi i Købmagergade?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mathilde Winther Krarup på 7245 9603.

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.

CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vores jobannoncer bliver automatisk genoprykket, indtil stillingen tages offline, det er derfor ikke det samme som, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Your recruitment process with Jobindex

Jobindex is the recruitment partner for this position. We read incoming applications and continuously hand over relevant candidates to the company. You read read more about our recruitment process on the page Recruitment process.