Foreningen Familiealliancen
Vejle

Bliv direktør for FamilieAlliancen – skab synlighed, finansiering og stærke resultater

Vil du stå i spidsen for en organisation, der arbejder for at styrke børn, unge og forældres sundhed og trivsel i Danmark? Har du en skarp strategisk forståelse, erfaring med at rejse driftsmidler og evnen til at skabe relevante, samfundsaktuelle projekter? Så er du måske FamilieAlliancens nye direktør.

Om os

I FamilieAlliancen arbejder vi målrettet for at skabe de bedste vilkår for familier – med afsæt i viden, konkrete værktøjer og stærke samarbejder. Vi omsætter samfundsudfordringer til løsninger gennem projekter, der bygger på forskning, samarbejde og bæredygtig finansiering. Trivselskommissionens anbefalinger og aktuelle politiske dagsordener spiller en central rolle i vores arbejde, og vi søger nu en direktør, der kan sikre, at vi sætter de rette indsatser i gang – og skaffe midlerne til dem.

Din rolle

Som direktør for FamilieAlliancen har du det overordnede ansvar for organisationens strategi, økonomi, drift og synlighed. Du er vores ansigt udadtil og en stærk netværker, der kan sikre organisationens bæredygtighed gennem sponsorater, fonde og partnerskaber. Samtidig har du evnen til at identificere og drive projekter, der taler direkte ind i aktuelle samfundsudfordringer målrettet børn, unge og forældre.

Dine primære ansvarsområder:

  • Sikre en langsigtet og bæredygtig finansiering gennem fondsansøgninger, sponsorater og donationsgivere
  • Udvikle og prioritere projekter, der afspejler aktuelle samfundsproblematikker, herunder Trivselskommissionens anbefalinger – i tæt samarbejde med vores chefkonsulent
  • Skabe synlighed og positionering i offentligheden, medierne og den politiske debat
  • Opbygge stærke partnerskaber med fonde, organisationer og beslutningstagere
  • Lede sekretariatet og sikre et motiverende og effektivt arbejdsmiljø
  • Være bindeled mellem bestyrelsen, medarbejdere og eksterne aktører

Din profil

Vi søger en direktør, der:

  • Har dokumenteret erfaring med fundraising, sponsorater og strategisk økonomistyring
  • Har en skarp politisk og samfundsmæssig forståelse, så du kan udvikle projekter, der taler ind i relevante dagsordener
  • Er en stærk kommunikator, der kan formidle viden, tage del i debatter og skabe engagement
  • Har erfaring med politisk interessevaretagelse og kan placere FamilieAlliancen i de rette netværk
  • Er initiativrig, selvmotiverende og trives i en selvledende stilling
  • Har gode samarbejdsevner og kan lede et mindre sekretariat med tillid og retning

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men måske har du en akademisk baggrund inden for samfundsvidenskab, kommunikation, sociologi, folkesundhedsvidenskab, statskundskab eller en anden relevant uddannelse. Det vigtigste er, at du har strategisk overblik, kan skabe finansiering og sikre stærke samarbejder.

Hvad tilbyder vi?

  • En meningsfuld og fri rolle, hvor du får stor indflydelse på organisationens udvikling
  • Mulighed for at præge samfundsdebatten og skabe reelle forandringer for børn, unge og forældre
  • Et engageret netværk af samarbejdspartnere og en stærk bestyrelse til sparring
  • En fleksibel arbejdsplads med frihed under ansvar

Vi er ikke lønførende, men vi tilbyder en unik mulighed for at gøre en reel forskel i en organisation i udvikling. FamilieAlliancen har kontor i Spinderihallerne i Vejle.

Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillingen, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund, vi er en del af.

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 9. maj via linket "Ansøg" her på siden. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesleder Annette Friese på familiealliancen@kotu.dk eller mobil 2924 9098

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.