
Er du vores nye chauffør til lastbil, pickup eller elbil
Hos MS Toftegård søger vi en driftig chauffør til vores vandingsteam. Du skal køre en pickup med tilhørende trailer og vandtank, en lastbil eller en elbil. Vi vander for kommuner og virksomheder rundt på Sjælland.
Du skal være morgenfrisk og klar på at sidde mindst muligt i køretøjet, da du vil være ude ved de grønne områder, som skal vandes og plejes. Vi forventer, at du er selvkørende og kan tænke selv. Dit hoved skal være godt skruet på i forhold til at reparere flere utætte dele på motor og slange. Du skal være god til at lave den "gode arbejdsdag" for dig selv, ved at planlægge din rute og optimere den.
Sæsonarbejde er også en mulighed.
Arbejdsopgaver:
- Opfyldning af vandingsposer og vanding af staudebede
- Sikre, at vandingsopgaverne udføres på en effektiv og ansvarlig måde
- Udføre kvalitetssikring via smartphone
Vi tilbyder:
- Fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt
- Gældende overenskomst med 3F
- Løn efter kvalifikationer
- 30-40 timer om ugen
- Selvstændigt arbejde, hvor du kan strukturere din egen hverdag
- En spændende og varieret arbejdsdag, hvor du indgår i et friskt team i alle aldersgrupper
Krav til dig:
- Kørekort til lastbil (kategori B og BE)
- Udadvendt med godt humør og klar på masser af frisk luft
- Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret
- Kan holde hovedet koldt og bevare det store overblik
- God fysik, da jobbet kræver fysisk arbejde
- Kan håndtere et stykke værktøj og kan reparere en slange m.m.
- Kan tale og forstå dansk
Mødested og slutsted:
Din arbejdsdag starter 5.30 i Smørum og slutter også i Smørum. Ruterne er i og uden for Sjælland.
Ansøgning:
Hvis du er interesseret i jobbet som chauffør hos MS Toftegård og mener, at du opfylder ovenstående krav, så send din ansøgning og CV til driftsleder Camilla Hansen via QuickApply-knappen ”Ansøg”, eller ring på 2262 1071. Ansøgningsfrist er hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.