DanskHåndbold
Hobro

DanskHåndbold Nord søger en fuldtids foreningskonsulent

Vi søger en medarbejder, der har en passion for foreningsliv, håndbold og drømmer om en dynamisk og alsidig hverdag med mange (hånd)bolde i luften.

Du vil primært få til opgave at stå til rådighed og være opsøgende overfor foreningerne i DanskHåndbold Nord. Her er det vigtigt, at du møder foreningerne i ”øjenhøjde”, lytter til deres behov, og er klar til at hjælpe dem, der hvor de er og der hvor de gerne vil hen.

Dagligdagen vil byde på praktisk sparring, udviklingsorienterede tiltag og problemløsning med vores foreninger og øvrige interessenter i DanskHåndbold. Du vil komme til at samarbejde med vores politiske fagudvalg og deltage i møder, hvor der er mulighed for sparring med kolleger i DanskHåndbold Nord samt på tværs af DanskHåndbold.

Om DanskHåndbold Nord

DanskHåndbold Nord blev efter en organisationsændring etableret i 2023. Vi har 179 håndboldforeninger fordelt i den nordlige del af Jylland og repræsenterer derigennem ca. 26.000 medlemmer inden for håndbold. Regionen har en bestyrelse bestående af 9 medlemmer samt 6 udvalg (Turnering inkl. senior, Uddannelse, Børn, Unge, Talent og Dommer). I DanskHåndbold Nord er der ansat tre konsulenter, 5 administrative medarbejdere og en regionschef.

Det er vores fælles opgave at udbyde en række håndboldprodukter og serviceydelser til vores foreninger. Det er et bredt udbud af aktiviteter - for alle aktive i håndboldsporten - uanset alder.

Dine opgaver er bl.a.

  • Opsøgende arbejde over for foreningerne
  • Ledelse og facilitering af udviklingsforløb for foreningerne
  • Igangsættelse og drift af rekrutterings- og fastholdelsestiltag i samarbejde med foreningerne – f.eks. Trille Trolle, Håndboldkaravane, Håndboldskoler, Håndboldfitness, Five-a-side og Beach Handball
  • Betjening af politiske udvalg
  • Indgå i den daglige opgaveprioritering og løsning i tæt samarbejde med administrationsteamet og regionschefen
  • Faglig sparring med kolleger på tværs af organisationen
  • Etablering og facilitering af netværk – herunder foreningsnetværk og kommune netværk
  • Udvikling og gennemførelse af kampagner og tiltag til fremme af håndbolden
  • Være bindeled og sparringspartner for foreningerne, politikere og administration i DanskHåndbold Nord
  • Diverse administrative opgaver herunder bl.a. registrering af foreningsaktiviteter i Hånd@

Hvem er du?

Som foreningskonsulent har man mange opgaver, der spænder over forskellige fagområder. Derfor kan vi ikke sige præcist, hvilken faglig baggrund du kommer med. Du kan både være lærer, pædagog, universitetsuddannet med baggrund i idræt eller pædagogik eller noget helt andet.

Det er dog vigtigt for os, at du:

  • Har interesse for og indsigt i foreningsidræt – gerne håndboldverdenen
  • Har erfaring med arbejdet i en frivillig organisation
  • Evner at arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt
  • Er en holdspiller
  • Er udadvendt, uhøjtidelig og bevidst om værdien af godt humør
  • Har gode kommunikative evner i både skrift og tale
  • Er initiativrig, arbejdsom og fleksibel
  • Trives i en hverdag med vidt forskellige opgaver

Du får en stor samarbejdsflade, hvilket gør, at vi lægger vægt på, at du er et diplomatisk, nysgerrigt og empatisk menneske, der formår at lytte, inspirere og motivere.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse den 4. august 2025. Den fysiske og daglige arbejdsplads er som udgangspunkt på vores regionskontor i Hobro. Der er en stor grad af fleksibilitet i jobbet og dermed også et stort fokus på frihed under ansvar.

Da arbejdet tager udgangspunkt i foreningerne og vores frivillige i håndbolden, vil der være en del aften- og weekend arbejde ligesom der skal forventes sæsonudsving i arbejdsbelastningen.

Ansøgning

Sidste frist for ansøgninger er torsdag den 1. maj 2025 kl. 12.00. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Regionschef Jørn Thomsen på tlf. 30 45 81 87.

Der vil løbende blive afholdt screeningssamtaler, og kandidater til 2. samtalerunde vil blive indkaldt i uge 19. Forud for denne samtale vil man få tilsendt en opgave.

Løn og tiltrædelse efter aftale.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.