
Bogholder søges
Har du lyst til at stå for det daglige bogholderi hos Easy-Agricare A/S-koncernen, der i dag består af 3 selskaber, med tæt samarbejde til Økonomichefen og samarbejde på tværs af organisationen, så er det måske dig, vi søger. Hos Easy-Agricare A/S bliver du en del af en moderne og dynamisk arbejdsplads hvor tonen er afslappet og teamwork er nøgleordet.
Dine primære ansvarsområder bliver:
- Daglig bogføring, betalinger
- Debitor, Kreditor
- Løn
- Moms
- Controlling/Afstemninger
- Hjælp til revisormateriale
- Telefonbetjening ved ferieperioder
- Ad hoc opgaver
Vi forventer:
- At du har en relevant uddannelse inden for regnskab/økonomi
- At du tager ansvar, er engageret og imødekommende også når, det går stærkt
- At du er struktureret, fleksibel og kan arbejde selvstændigt
- At du er en dygtig IT-bruger, med flair for Excel samt vil være en fordel med kendskab til Microsoft Dynamics 365 Business Central
- Arbejder godt i team, og aktivt bidrager til vores positive og engagerede arbejdsmiljø
Vi tilbyder
- En moderne og dynamisk arbejdsplads
- En virksomhed med stor fokus på kundetilfredshed
- Et godt arbejdsmiljø, hvor tonen er afslappet, og teamwork er nøgleordet
- En afvekslende og spændende hverdag med dygtige og engagerede kolleger og stor berøringsflade
- Alsidige og selvstændige arbejdsopgaver
- Fuldtidsstilling på 37 timer
- Arbejdspladsen vil være på lokationen mellem Vejle og Fredericia
- En løn som modsvarer de stillede krav og kvalifikationer
Synes du, jobbet lyder spændende og udfordrende, og har du lyst til at blive en del af vores team, så send din ansøgning via knappen "Ansøg". Vi behandler ansøgninger løbende, og den rette kandidat vil kunne tiltræde med kort varsel. Ønsker du yderligere information om jobbet, virksomheden eller andet, er du velkommen til at ringe til økonomichefen Elena Johansen på telefon 96 15 13 43.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Easy-AgriCare A/S koncernen beskæftiger 24 engagerede medarbejdere og producerer strøelse, rede- og beskæftigelsesmaterialer samt fodertilsætningsstoffer baseret på forskellige typer halm. Produkterne afsættes til agroindustrien og beslægtede brancher i Danmark og en række eksportmarkeder. Easy-AgriCare A/S sætter kvalitet højt og er GMP+ certificeret og godkendt i henhold til SPF-ordningen. Easy-AgriCare A/S er koncernforbundet med Sønderjysk Halmindustri A/S og Agroform A/S.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.