
Vicevært søges til Promaxx erhvervsejendomme!
Er du praktisk anlagt og trives med en aktiv hverdag i og omkring erhvervsejendomme? Har du blik for detaljen og sætter en ære i, at bygninger og udearealer fremstår velholdte og velfungerende? Så kan du blive en del af det driftsteam, der sørger for, at hverdagen spiller for vores lejere.
Hos Promaxx søger vi endnu en stabil og arbejdsom vicevært til vores erhvervsejendomme i Storkøbenhavn. Du bliver en del af et team, hvor vi sammen løfter ansvaret for vedligeholdelse og daglig drift – og hvor opgaverne løses i tæt samarbejde med både kollegaer og lejere.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Dagligt tilsyn med bygninger og udenomsarealer.
- Mindre reparationer og praktisk vedligehold.
- Klargøring af lejemål mellem lejere.
- Renhold af fællesarealer og affaldshåndtering.
- Modtagelse og håndtering af leverancer.
- Håndtering af tekniske installationer og alarmer (basalt niveau).
- Nøgler og adgangskontrol.
- Praktisk support til håndværkere og rengøringspersonale.
- Kontakt og koordinering med lejere i dagligdagen.
Hvem er du?
- Du har hænderne godt skruet på og arbejder selvstændigt og struktureret.
- Du sætter en ære i at levere høj kvalitet og have styr på dine områder.
- Du trives med en fysisk hverdag og er vant til at tage fat.
- Du taler og skriver dansk som modersmål og kan begå dig på engelsk.
- Du har kørekort B og gerne BE (trailerkørekort).
- Det er et plus, hvis du har truckcertifikat.
- Du har evt. erfaring fra en lignende praktisk rolle.
Hvad tilbyder vi?
- En fast fuldtidsstilling, mandag til fredag.
- En hverdag i et stabilt og struktureret team.
- En virksomhed med ordnede forhold og god stemning.
- Konkurrencedygtig løn.
- Tiltrædelse snarest muligt.
Hvem er Promaxx?
Promaxx er et familiedrevet ejendomsselskab, hvor vi investerer i og administrerer erhvervsejendomme i Storkøbenhavn. Vi er et simpelt, struktureret team på ca. 10 medarbejdere, der får tingene til at ske. Hos os er der en flad ledelsesstruktur, hvor dialog og kommunikation altid foregår i øjenhøjde. Vi fokuserer på at skabe attraktive og moderne erhvervslokaler til konkurrencedygtige priser.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på info@promaxx.dk.
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt via knappen ”Ansøg” – vi indkalder løbende til samtaler!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.