Skibby Lægehus I/S
Skibby

Sygeplejerske (28-37 timer) – følg dine egne patienter tæt

Vil du have kontinuitet i patientkontakten og plads til faglig fordybelse? Så bliv en del af en lille klinik med stor arbejdsglæde, hvor du får:

  • eget ansvar for kronikerkontroller og selvstændige konsultationer
  • en varieret hverdag, hvor du også går mere praktisk til hånde – ligesom os andre
  • kolleger, der går op i, at klinikken skal være et godt sted at være – for både patienterne og hinanden.

Et lille lægehus, hvor vi sammen plejer den gode stemning

I Skibby Lægehus bliver du en del af et lille og velfungerende team på seks personer: 2 læger, 1 praksisassistent, 1 lægesekretær, 1 uddannelseslæge – og dig som den nye sygeplejerske.

Vi er altså ikke en stor klinik, og det betyder, at vi samarbejder tæt, også om det praktiske. Og så fungerer vi godt sammen som mennesker. Det betyder, at vi har en god stemning, hvor der også er plads til grin – og det skaber trivsel for os som kolleger og bidrager til en god og tryg oplevelse for patienterne.

En hverdag med fagligt ansvar og lavpraktiske opgaver

Du får ansvar for dine egne patientforløb og sætter din faglighed i spil med både kronikere og akutte patienter. Det giver dig en varieret hverdag, hvor du bl.a.:

  • følger kronikere tæt og gennemfører årskontroller og opfølgninger på fx diabetes, KOL og hypertension
  • laver konsultationer med fx mindre skader, vaccinationer, infektioner og livsstilssamtaler
  • varetager diagnostiske undersøgelser som EKG og spirometri, samt foretager blodprøver, podninger og sårpleje
  • træder til i sekretariatet og håndterer telefoner og tidsbestillinger ved behov
  • bidrager til, at vores praksis fungerer i hverdagen – fx med varebestilling, klargøring og andre små praktiske opgaver.

Sygeplejerske, der også vil gå til hånde

Du trives i en hverdag med mange patientkontakter, hvor du ikke går på kompromis med hverken opfølgningen eller det gode forløb.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er uddannet sygeplejerske og har måske erfaring fra almen praksis eller medicinsk ambulatorium
  • trives i en hverdag med mange forskellige opgaver – både faglige og praktiske
  • udstråler ro overfor patienterne, også selvom der indimellem kan være meget at se til.

Klar til en hverdag på vores klinik?

Vi ser frem til at læse din ansøgning – send den gerne i dag via QuickApply-knappen "Ansøg" nedenfor, da vi kalder løbende til samtale.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os på +45 4759 0707.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.