DB Cargo Scandinavia A/S
Taastrup

Safety Coordinator

Har du erfaring fra jernbanebranchen og erfaring med at være undersøgelsesleder ved sikkerhedsmæssige hændelser? Har du erfaring med sikkerhedsledelse og risikostyring, så du kan videreudvikle den naturlige kobling mellem DB Cargo Scandinavias jernbanesikkerhedsmæssige aktiviteter, risikoprofilen og vores sikkerhedsledelsessystem? Har du desuden kendskab til eller interesse for RID transporter på jernbanen?

Hvis du kan svare ja til ovennævnte, så grib muligheden, og søg stillingen, hvor du vil blive vores kommende Safety Coordinator. Her vil du få ansvaret for undersøgelse af sikkerhedsmæssige hændelser, herunder fastlægge årsagen til hændelser, ligesom du skal sikre rapportering af hændelser til relevante interessenter.

Sikkerhed ér ikke en prioritet, men fundamentet i vores arbejde.

- Mogens Niese-Petersen, Head of Safety.

Du får base på vores kontor i Høje Taastrup, hvor du bliver en del af vores Safety Management-afdelingen med reference til Head of Safety. Du må forvente rejseaktivitet til andre lokationer i Danmark og Sverige.

Teamet Safety Management består i dag af ni kompetente kollegaer, som i fællesskab løfter en bred vifte af opgaver inden for jernbanesikkerhed, og hvor vi yder support til virksomhedens øvrige afdelinger inden for jernbanesikkerhed.

Vi forventer, at du kommer med de nødvendige faglige og personlige kompetencer!

Det betyder, at du bl.a.:

  • Bidrager i forbindelse med administration af virksomhedens system for rapportering og bearbejdning af sikkerhedsmæssige hændelser.
  • Bidrager ved udarbejdelse af trendanalyser og statistikker til intern brug samt til eksterne parter jævnfør aftale.
  • Bidrager til rapportering af hændelser og ulykker til relevante myndigheder og infrastrukturforvaltere i form af årsrapporter og krævede indberetninger.
  • Bistår vores Safety Adviser i forhold til RID-kontrol.
  • Bidrager med support og sparring vedrørende RID.
  • Medvirker til at gennemføre audits.
  • Medvirker til at udvikle virksomhedens risikoprofil ud fra risici, der konstateres ved undersøgelse af hændelser.
  • Bistår og rådgiver i forbindelse med risikovurderinger/risikoanalyser.
  • Indgår i relevante projektgrupper hvor Safety Management er repræsenteret.
  • Deltager i Safety Managements øvrige opgaver, hvor der er behov for vurderinger i henhold til SLS og virksomhedens risikoprofil.

Kan du sige ja til nedenstående, så er du godt på vej til at blive vores Safety Coordinator:

  • Indgående kendskab til jernbanebranchen.
  • Erhvervsfaglig uddannelse såsom bachelor eller lign.
  • Erfaring med risikovurdering og -analyse.
  • Relevant erfaring med at omsætte kompleks lovgivning til et forståeligt niveau.
  • Indgående kendskab til lovgrundlag, regler, normer og vejledninger inden for jernbaneområdet.
  • Gode danske kommunikationsevner i både skrift og tale.
  • Besidder engelsk i skrift og tale på rutineret niveau. Det er en fordel, hvis du besidder tyske sprogkundskaber på forståeligt niveau.
  • God IT-forståelse og rutineret bruger af MS Office-pakken.

Derudover skal du være relationsskabende med en troværdig og tillidsvækkende tilgang til dine omgivelser. Du er nysgerrig af natur og arbejder målrettet med en systematisk og struktureret tilgang til dine opgaver. Fremfor alt har du en høj grad af sikkerhedsmoral.

Det grønne alternativ på skinner

Hos DB Cargo transporterer vi gods sikkert rundt til hele Europa via jernbanenetværket. Og vi gør det med et grønt hjerte – for vi udleder nemlig 80 % mindre CO2 end almindelig vejtransport. Du bliver en del af vores skandinaviske enhed med 250 kolleger. Læs mere om os og mød dine fremtidige kolleger her.

Er du klar til at stige ombord?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Safety, Mogens Niese-Petersen på tlf. 61 14 77 11.

Send dit CV og din ansøgning allerede i dag via knappen ”Ansøg” – eller snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende.

I DB Cargo har vi et ønske om at give alle ansøgere lige vilkår. Så for at minimere risikoen for bias, opfordrer vi dig til at undlade foto og personlige oplysninger i dit CV, så vidt muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.