
Industritekniker CNC-Fræsning
Er du klar til at blive en nøglespiller i vores succes? Så er det dig, vi søger!
Dine arbejdsopgaver:
Som industritekniker i vores fræseafdeling vil du få en central rolle i et dynamisk team. Vi arbejder med den nyeste teknologi inden for bearbejdningscentre og robotter, hvilket giver dig mulighed for at udvikle dine færdigheder og være med til at forme fremtiden. Du vil have stor indflydelse på din hverdag og i tæt samarbejde med dine kollegaer finde de bedste løsninger. Vores produktion består hovedsageligt af enkeltstyk, så ingen dage er ens – hver dag byder på nye udfordringer og spændende opgaver. Du vil hovedsageligt komme til at arbejde med vores 6 aksede bedfræser som har et arbejdsområde på 1200 x 6300 m.m.
Dine kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du er uddannet industritekniker, maskinarbejder eller lignende og har erfaring inden for bearbejdning, gerne med Heidenhain/Gibbscam. Du er vant til at arbejde selvstændigt og målrettet.
Vi tilbyder:
- En plads på et stærkt hold i en familieejet virksomhed, hvor der ikke er langt fra ord til handling.
- Udfordrende arbejdsopgaver med en moderne maskinpark.
- Gode og velordnede arbejdsforhold, herunder pensionsordning og sundhedssikring.
- Støtte og opbakning i jobbet samt praktisk introduktion og læring.
- Varigt arbejde blandt dygtige kolleger.
- Løn efter kvalifikationer.
Bliv en del af vores team og vær med til at forme fremtiden!
Jymika A/S er en moderne maskinfabrik med over 35 års erfaring og tilbyder en bred vifte af produkter og ydelser, herunder CNC-fræsning, CNC-drejning, robotsvejsning, langhulsboring og reparation. Vi er totalleverandører og lægger stor vægt på kvalitet og kundetilpassede løsninger.
Jymika er en del af Baso Group, som er en nyetableret Bagger-Sørensen Equity platform, der består af flere specialiserede virksomheder, stiftet med det formål at kunne tilbyde kunden en bredere service og integreret værditilbud inden for metal-, komponent- og værktøjsforarbejdning, der komplementerer hinanden.
Bagger-Sørensen Equity er en del af Bagger-Sørensen familiekontor, ejet af fjerde generation, Steen og Claus Bagger-Sørensen. Bagger-Sørensen Equity beskæftiger sig med direkte investeringer baseret på et aktivt ejerskab og en langsigtet investeringshorisont. Investeringerne er målrettet små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Porteføljen består af 10 virksomheder med en samlet omsætning på 2 mia. kr. og 900 medarbejdere.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.