
Inussuk søger Miljøspecialist til Environmental Safety and Health (ESH) til Pituffik Space Base
Inussuk vedligeholder og servicerer Pituffik Space Base. Som Miljøspecialist vil du blive en del af nok verdens nordligst beliggende Environmental Safety and Health (ESH) afdeling, der i samarbejde med den øvrige Inussuk A/S organisation varetager udvikling og implementering af systemer, der skal styrke Inussuk A/S evne til at efterleve kravene i miljøaftalen mellem Grønland/USA, Base Maintenance Contract (kontrakt med USAF), og de for basen gældende arbejdsmiljømæssige lovkrav
Om Inussuk og hvad vi tilbyder
Vi tilbyder et job med en bred opgaveportefølje, hvor du vil skulle arbejde indenfor flere forskellige miljøområder så som affalds-, drikkevand- og energiområder. Du vil komme til at analysere data og udarbejde rapporter om miljøpåvirkninger, rådgive om miljømæssige risici og muligheder samt udarbejde arbejdsgangsbeskrivelser til systemprocesser som understøtter en miljømæssig udvikling. Du vil derudover komme til at arbejde tæt sammen med forskellige afdelinger for at sikre, at vores miljømål opfyldes.
Opgaver:
Primære opgave:
- Sikre, at miljølovgivningen på Pituffik Space Base efterleves
- Koordinering, opdatering og vedligeholdelse af miljøprogrammer og -planer
- Miljømæssig vurdering af diverse projekter og rapporter
Heri:
- Gennemføre miljøinspektioner og opfølgning på miljøhandlingsplaner
- Træffe beslutninger indenfor eget ansvarsområde i relation til daglig drift og systemer
- Igangsætte handlinger indenfor eget ansvarsområde for at forebygge afvigelser
- Udarbejde arbejdsgangsbeskrivelser til systemprocesser
- Deltage i udviklingen af miljøprocedurer, håndbøger og checklister
- Undervisning inden for miljøområdet
- Kommunikere med relevante personer i USAF
- Prøveudtagning og analysearbejde i begrænset omfang
- Erfaring og viden indenfor arbejdsmiljø og sikkerhed er en fordel
Om dig:
Kompetencer
- Du har en relevant uddannelse indenfor miljøområdet, f.eks. kemiingeniør, miljøingeniør, miljøtekniker, biolog eller have en anden naturvidenskabelig baggrund, hvor du har opnået relevant ekspertise indenfor miljøemner
- Du skal være analytisk, detaljeorienteret
- Besidder gode formidlings- og kommunikationsevner på dansk og engelsk
- Kan indgå i en venlig og faglig kompetent dialog med interne og eksterne kunder
- Være i stand til at samarbejde og kommunikere på tværs af organisationen
- Du skal kunne håndtere mange opgaver på samme tid
- Være selvstændig og struktureret
- Have passion for bæredygtighed og miljøbeskyttelse
- Er vant til at bruge IT-værktøjer og programmer som en naturlig del af hverdagen
Arbejdet foregår som en kombination af kontor- og feltarbejde. Dansk statsborgerskab er en forudsætning for ansættelse på basen, ligesom gyldigt kørekort til personbil kræves, og du skal kunne opnå sikkerhedsgodkendelse til ophold og arbejde på Pituffik Space Base.
Er du interesseret i at vide mere om stillingen? Så kontakt Rekrutteringsafdelingen hos Inussuk A/S på pituffik-jobs@gov2x.com og få nærmere detaljer om stillingen og ansættelsesforhold mm
Livet på Pituffik Space Base
Hos Inussuk A/S handler det ikke kun om at arbejde – det handler også om trivsel. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, og det fejrer vi bl.a. med sociale arrangementer mm. Som en del af vores team bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden til succes, både fagligt og socialt.
Læs mere om Inussuk her: https://www.inussuk-group.com/.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.