VPK Packaging A/S
Randers NØ

QHSE Manager

– Ansvar for QHSE på VPK i Randers (Automatiseret produktion af bølgepap til B2B), medlem af ledergruppen og deltager i det internationale QHSE-arbejde i VPK-koncernen

Brænder du for at fastholde og videreudvikle måden, vi arbejder på for at leve op til VPK's høje krav til bæredygtighed, produktkvalitet og -sikkerhed? Motiveres du af at nå dine mål og være rollemodel i en kultur, som har medarbejdernes sikkerhed og trivsel øverst på agendaen? Så er du måske den QHSE Manager, vi søger.


Om rollen

Som vores nye QHSE Manager får du en central og tværorganisatorisk rolle i organisationen og ud mod vores kunder.

Da kvalitetsområdet er afgørende for vores succes, vil du samarbejde tæt med afdelinger i hele værdikæden og ud mod kunderne for at sikre vores produktkvalitet og -sikkerhed ved at have konstant fokus på at definere og optimere den rette proces, der danner basis for arbejdet i organisationen. Det gælder ikke kun om at finde og rette fejl – men også om at lære af dem og undgå dem i fremtiden. VPK arbejder intenst med BRC (britisk standard for fødevaresikkerhed), som er væsentlig for vores industri- og fødevarekunder.

QHSE Manageren refererer direkte til den administrerende direktør og er medlem af ledergruppen. QHSE Manageren har 1 medarbejder i direkte reference.

Dine primære opgaver er som følger

  • Drift og videreudvikling af et velfungerende ledelsessystem (IPW)
  • Ansvarlig for dokumentstyringssystem - styre rollen for at bibeholde det høje niveau
  • Ansvarlig for vores certificering BRC og FSC
  • Ansvarlig for interne audits, men også audits i vores søsterselskaber og opfølgning på observationer og afvigelser
  • Dyb involvering i behandling og håndtering af reklamationer og træning af organisationen, samt dertilhørende statistikker (SAP)
  • Drivkraften i et aktivt HACCP-team
  • Dyb involvering og facilitator i arbejdet omkring sikkerhed – hvor VPKDK gør det fantastisk (ingen arbejdsulykker i mere end 3 år)
  • Facilitator af AMO-møderne for VPKDK
  • Driver på den årlige bæredygtighedscertificering, EcoVadis, med interne partnere
  • Håndtering og samarbejde med myndigheder omkring miljø og fødevarekontaktmaterialer
  • Kontaktperson omkring producentansvar for emballage og samarbejde med VANA

Vi forventer, at du…

Har en relevant uddannelse, som har sikret dig et godt metodeberedskab. Du har nogle års erfaring med især sikkerhed og kvalitet i en produktions- eller procesvirksomhed – gerne med en høj automatiseringsgrad - og muligvis kendskab til fødevarebranchen. Du begår dig på engelsk i tale og på skrift og har flair for IT. Vi har en forventning om, at du har kendskab til personaleledelse og motiveres af at udvikle andre mennesker. Der bør forventes enkelte rejsedage om året i jobbet.

I din adfærd er du involverende og delegerende, men du formår at dykke ned i detaljerne og tale med om det meste. Som person er du relationelt stærk. Du ved, at den bedste måde at skabe resultater på er ved at samarbejde og involvere de rigtige mennesker. Det falder dig naturligt at være rollemodel for vores P.O.T.E værdier (Proaktiv – Omtanke – Tillid – Ejerskab) og bidrage til et godt arbejdsmiljø med fokus på sikkerhed, kvalitet, trivsel og tryghed.

Hvilke resultater skal du skabe for at blive en succes i rollen?

En nøglefaktor for succes i jobbet er din evne til at stille dig i spidsen for, at sikkerhed og kvalitet altid har topprioritet – noget som allerede er kendt i virksomheden. Vi forventer at du inden for de første 3 måneder får en solid forståelse for dine ansvarsområder/opgaver, kvalitetsprocesser og de specifikke mål (KPI’er), vi arbejder mod. Du skal desuden lære organisationen at kende og sætter hurtigt dit præg på rollen. Når du er godt inde i din rolle, vil du opleve, at du bringer din værktøjskasse endnu mere i spil og bidrager med flere input til de kvalitets- og procesoptimeringer, som er med til at udvikle organisationen.

Glæd dig til at…

Blive en del af en ”glokal” virksomhed, hvor vi vægter værdierne Proaktiv, Omtanke, Tillid og Ejerskab højt og værner om vores medarbejdere, kunder og miljøet. Hos os bliver du en vigtig del af en organisation, der er præget af flad struktur og tæt samarbejde på tværs af afdelinger. Du vil få mulighed for at sætte dit præg på vores fremtidige strategi og skabe målbare resultater, der øger vores produktivitet og konkurrenceevne. Du får samtidig mulighed for personlig og faglig udvikling gennem tæt sparring og samarbejde med kollegaer fra andre VPK-sites i samme rolle.

Interesseret?

I VPK fremmer vi mangfoldighed, inkludering og ligeværd og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør, Henrik Hedegaard, på 2365 0328.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV via linket "Ansøg" på denne side. Jobbet ønskes besat hurtigst muligt. Vi holder derfor samtaler løbende i takt med modtagelse af ansøgningerne. Alle henvendelser behandles fortroligt.


Hvem er VPK?

VPK Nordic (Norge, Sverige og Danmark) #OneVPKNordic er en af Skandinaviens førende emballageleverandører og en del af VPK Group og Klingele Group - to familieejede emballageproducenter, som deler en lang historie inden for bæredygtig emballage. VPK har investeret betydeligt i moderne produktionsanlæg i Norge, Sverige og Danmark. VPK's produkter i Danmark er primært bølgepapemballage til produktionsvirksomheder og pakkerier. Vi arbejder ud fra devisen om, at kendskab til kundens behov og lokal tilstedeværelse (med global knowhow) sikrer kunderne gode og økonomiske løsninger gennem hele værdikæden. Du kan læse mere om VPK Packaging A/S på vores hjemmeside https://www.vpkgroup.com/dk-da og VPK Packaging Nordic LinkedIn.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.