Nordic Medicare A/S
Rungsted Kyst

Engageret Regnskabsansvarlig/Financial Controller søges til Nordic Medicare A/S

Vil du gerne have en spændende og central stilling i en virksomhed i hastig vækst? Så får du her en spændende mulighed som Regnskabsansvarlig/Financial Controller hos Nordic Medicare, en af Danmarks førende sundhedsaktører indenfor drift af lægeklinikker samt rekrutteringsydelser.

Om Jobbet:

Vores økonomifunktion er et team af dedikerede medarbejdere, hvor vi deler opgaverne imellem os. Du vil opleve en inspirerende og varieret arbejdsdag i et miljø præget af hastig udvikling, hvor du vil være med til at implementere og forme forandringer. Hos Nordic Medicare stræber vi altid efter at optimere processer for at skabe maksimal værdi i udførelsen af daglige opgaver. Som en del af et samarbejdende team under selskabets CFO vil du være ansvarlig for følgende opgaver:

  • Tæt samarbejde med CFO
  • Opbygning og optimering af selskabets rapporteringsværktøjer
  • Analyse og controlling af selskabets driftsenheder
  • Udarbejdelse af måneds- årsrapporter
  • Bogføring og ad hoc-opgaver

Vi sørger naturligvis for en solid og grundig oplæring, så du føler dig godt rustet fra starten. Vi lægger stor vægt på, at du trives både socialt og fagligt, og vores holdning er, at dine kollegaer spiller en naturlig rolle i at støtte din trivsel både på arbejdspladsen og privat.

Din profil:

  • Har et kommercielt mindset/god forretningsforståelse og tør stille de nysgerrige, udfordrende og kritiske spørgsmål
  • Du har modet til at præsentere løsninger på udfordringer og brænder for at optimere og effektivisere arbejdsgange
  • Du er under eller har færdiggjort relevant økonomisk uddannelse og har minimum 4 års erfaring inden for økonomi som fx revisor, controller eller regnskabsmedarbejder
  • Har solid erfaring i Excel

Erfaring med e-conomic, Budget123, Planday vil blive værdsat. Desuden vil kendskab til AI-baserede assistanceværktøjer som ChatGPT blive betragtet som en fordel.

Hvem er Nordic Medicare

Vi er en førende leverandør til sundhedssektoren inden for drift af lægeklinikker og rekrutteringsydelser i både i det offentlige og private sundhedsvæsen. Vi har et stærkt fodfæste inden for lægeklinikdrift i Danmark og er samtidig et af de førende vikar- og rekrutteringsbureauer. Hos os bliver du en del af et team på over 130 kollegaer fordelt på flere lokationer og tre forretningsområder.

Arbejdssted

Vores nyistandsatte hovedkontor i Rungsted Kyst udgør din nye arbejdsplads. Vi bor få hundrede meter fra Rungsted Kyst Station, ca. 24 minutter fra København med Kystbanen. Er du i bil, er der fin mulighed for parkering tæt ved adressen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Den rette kandidat tilbydes en lønpakke i henhold til stillingens indhold og ansvar. Vi stiller pc og mobiltelefon til rådighed. Stillingen er på 30-37 timer per uge. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med nærmeste leder.

Tiltrædelse

Vi indkalder løbende kandidater til samtaler og stopper rekrutteringen, når rette kandidat er fundet. Stillingen tiltrædes efter aftale, men gerne hurtigst muligt.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte CFO Romanas Markovas på telefon 30 18 38 81. Du kan også læse mere om os på nordicmedicare.dk.

Ansøgning

Vi vil rigtig gerne lære dig bedre at kende! Drop ansøgningen – send blot dit CV til job@nordicmedicare.dk, så tager vi gerne en snak og hører mere om dig til en eventuel samtale. Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om vores privatlivspolitik her: www.nordicmedicare.dk/jobansoegninger-intern-nordic-medicare/.