
Lagermedarbejder M/K til afdeling i Skovlunde
Vi har travlt og søger en ny kollega til vores lagerteam!
Er du struktureret, serviceminded og har erfaring med lagerarbejde? Har du lyst til at være en del af en markedsledende virksomhed i ventilationsbranchen, hvor du kan bidrage til at optimere vores lager og tage ansvar? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om Camfil A/S
Vi er en af verdens førende producenter af renluftsløsninger, der forbedrer både menneskers sundhed og miljøet. Hos Camfil A/S udvikler, producerer og leverer vi luftfiltreringsløsninger af høj kvalitet – og lige nu har vi brug for en dygtig lagermedarbejder, der trives med fysisk krævende arbejde, til vores team.
Som lagermedarbejder vil du få følgende nøgleopgaver
- Varepluk og -pakning af ordrer med håndscanner
- Varemodtagelse, registrering og udlevering af varer
- Kundeekspedition – oprettelse af salgsordrer i ERP-system (undervisning vil finde sted)
- Returvarehåndtering
- Kørsel med egne varer ved lejlighed (i Camfils varevogn)
- Ad hoc-opgaver
Vi forventer, at du
- har erfaring inden for lignende job
- er løsningsorienteret, serviceminded og imødekommende over for kunder og kolleger
- er effektiv og pligtopfyldende i en travl hverdag
- erfaring med IT – gerne med engelsk version af Microsoft Dynamics 365
- har gyldigt kørekort B
- har truckcertifikat B
- kan tale og skrive dansk
Vi tilbyder en dejlig arbejdsplads med
- rare kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
- pensionsordning med sundhedsforsikring
- arbejdstøj
- en flad organisation
- produkter der bidrager til den grønne omstilling
- fokus på bæredygtighed
Arbejdstider
Stillingen er 37 timer om ugen (mandag – torsdag kl. 7.00-15.00, fredag kl. 7.00-14.30) hos vores hovedkvarter i Skovlunde. Du bliver en del af vores lagerteam med reference direkte til lagerchefen.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg”. Vi gennemgår ansøgningerne løbende og opfordrer til, at du sender ansøgningen snarest.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lagerchef Nicolaj Barnewitz på telefon 2364 4907 eller e-mail: nicolaj.barnewitz@camfil.com
Camfil A/S er et selvstændigt selskab i Camfil-koncernen og har to afdelinger i Danmark, der er placeret i Skovlunde og Aarhus V. Virksomheden er certificeret i mangfoldighed og lige muligheder (GEEIS-D). Camfil-koncernen har hovedkontor i Stockholm, Sverige og har 30 produktionsanlæg, seks R&D-centre, lokale salgskontorer i 35+ lande og 5.700 ansatte og vokser stadig. Koncernsalget totalt er mere end SEK 13,6 mia. per år.
I mere end et halvt århundrede har Camfil hjulpet mennesker med at indånde renere luft. Som førende producent af renluftsløsninger i topklasse leverer vi kommercielle og industrielle løsninger til luftfiltrering, som forbedrer produktivitet og beskytter udstyr, minimerer energiforbruget og gavner menneskers sundhed og miljøet.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.