
Er du vores nye køkkenchef?
Det 200 år gamle Hotel Sakskøbing på Lolland er for nyligt blevet renoveret for 40 mio dkk. Hotellet har 34 værelser, restaurant med flere private dining rum, gårdhave, banquetfaciliteter, mødelokaler, mikrobageri og en ikonisk teatersal med balkon og plads til 150 siddende. Udover hotellets baghave med urtebede og hængekøje findes en perlerække af lokale leverandører af kød, fjerkræ, frugt og grønt.
Vi søger en udviklings -og serviceorienteret køkkenchef. En leder, som har lyst til at tage ansvar for hotellets a la carte restaurant, bageri og selskabsfunktion – potentielt for den samlede restaurantforretning – og som får energi af, at dagene og sæsonerne er forskellige.
Som køkkenchef på Hotel Saxkjøbing vil du stå i spidsen for køkkenteamet og være drivkraften bag restaurantens kulinariske udvikling. Du har ansvaret for at levere madoplevelser af høj kvalitet og udvikle menuer, der følger sæsonens bedste råvarer.
Du står for køkkenets drift og har ansvar for planlægning, kvalitetssikring og personaleledelse. Du har gode lederevner og kan lide at arbejde i et dynamisk og tempofyldt miljø. Du er glad for at være omkring mennesker, du ser dig selv som vært og mødet med de spisende gæster som en positiv del af dine opgaver. Du er åben for nye idéer og spiller gode bolde til dine kolleger.
Du bliver en del af et passioneret team af 8 engagerede gastronomer. Hos os er der frihed til at eksperimentere og udvikle sig, og vi har en åben og uformel kultur, hvor sammenhold, humor og fællesskab gør hverdagen sjovere.
Dine hovedopgaver som køkkenchef
- Lede køkkenteamet – inklusive rekruttering, vagtplanlægning og medarbejderudvikling
- Udvikle nye menuer med fokus på sæsonbetonede og lokale råvarer i samarbejde med Claus Meyer og hotellets direktør
- Sikre høj kvalitet i alle serveringer – fra morgenbuffet til gourmetmiddage
- Opfølgning og optimere køkkenets økonomi, herunder varebestilling og lagerstyring
- Overholde og sikre høje standarder for hygiejne og arbejdsmiljø
- Samarbejde tæt med ledergruppen for at skabe en sammenhængende oplevelse på tværs af afdelingerne.
Vi forventer, at du
- er faglært kok med relevant erfaring
- har minimum 3 års ledererfaring
- har stærke gastronomiske kompetencer
- sætter pris på at yde værtskab
- er ansvarlig og beslutningsdygtig
- er engageret og løsningsorienteret
- er god til at samarbejde – også på tværs af organisationen
- har god teknisk forståelse og evner at tilegne dig nye færdigheder hurtigt
- at du både kan tale og forstå dansk og engelsk
- har økonomisk forståelse.
Vi tilbyder
- Muligheden for, i samspil med hotellets ejer, Claus Meyer, at opbygge et nyt koncept for restaurantforretningen
- Et dedikeret hold af kolleger, som stræber efter at levere mindeværdige gæsteoplevelser
- Boligløsning
- Løn efter evner og ansvar
- Ved det rette match: Mulighed for medejerskab.
Lyder dette som noget for dig?
Så send en kort motiveret ansøgning og CV til an@hotel-saxkjobing.dk
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.
Spørgsmål?
Send eller ring til direktør Anette Navne på an@hotel-saxkjobing.dk / T: 2160 1620.