
Servicetekniker | Varmepumper
Bliv udekørende servicemontør og en del af familien
Vil du være en del af en ambitiøs håndværksvirksomhed – der ikke er som de fleste?
Du får kundeansvar og frihed til at levere
Leverancerne handler altid om varmepumper i private boliger. Derfor foregår meget af arbejdet hos kunderne. Hvis du kommer med på rejsen, kan du imødese en varieret arbejdsdag:
- Montage og installation af nye anlæg.
- Teknisk fejlfinding og reparation af eksisterende anlæg.
- Service og rådgivning vedrørende drift og vedligeholdelse af nye og eksisterende anlæg.
- Deltagelse i vagtordning i vinterhalvåret.
Vi klæder dig naturligvis på til opgaverne:
- Opdatering af teknisk viden via kurser, efteruddannelse og leverandørarrangementer.
- Servicebil samt alt relevant værktøj og udstyr.
Vi ønsker os en rigtig god kollega
Det absolut vigtigste er, at du er god at være sammen med, engageret i arbejdet og løsningsorienteret i din tilgang.
Og så er det hele selvfølgelig ligegyldigt, hvis ikke du også sætter kunden i centrum og følger opgaverne til dørs.
Vi passer på hinanden
Hos Hovmand Energi får du gode vilkår:
- Attraktiv løn, egen bil og løntillæg for vagtordning.
- Et uformelt og familiært arbejdsmiljø.
- Ansvar, indflydelse og mulighed for at gøre en forskel.
Lad os høre fra dig
Klik på QuickApplt-knappen "Ansøg" og send din ansøgning med CV, eller giv os et ring på 7199 2815. Vi mangler dig nu!
Vi er moderne håndværkere
Hovmand Energi er en mindre virksomhed med fuld fokus på at levere og servicere varmepumper til private boliger. Vores løsninger er elegante, driftssikre og blandt de bedste på markedet. Vi sætter kvalitet, service og kundetilfredshed højt, og ambitionen er klar: Vi vil være de bedste!
Som leverandør af varmepumper er vi en del af den grønne omstilling. Vores løsninger er med til at skabe et bæredygtigt indeklima i boligerne. Det er vi stolte af.
Vores kontor og værksted ligner heller ikke en almindelig håndværksvirksomhed. Mange vil nok undre sig over saxofonen, det kæmpe akvarie og partylyset i loftet. Men sådan er vi også. En familievirksomhed der vil vokse, og hvor vi vil have det sjovt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.