
Odense Skolefoto søger fotografer
Har du passion for portrætfotografiet? Og kan du få hele flokken til at stå skarpt på klassebilledet? Så kom og vær med til at sætte rammen om årets skolefotografering i Odense Skolefoto.
Vi søger fotografer i hele landet. Og forventer, at du:
- Har en udadvendt personlighed og kan lide at arbejde med børn.
- Arbejder struktureret - også når der er travlt.
- Har det lille kørekort. Egen bil er ikke påkrævet.
- Taler og skriver godt dansk.
Nikker du lige nu ja til ovenstående? Så er det lige dig, vi står og mangler på holdet.
Stillingen som fotograf er normeret til 37 timer om ugen, og ansættelsesperioden er 2-3 måneder - i perioden 04/08 til 30/11. Om du søger selvstændig eller lønmodtager er op til dig. Vi stiller alt fotografisk udstyr til rådighed, og du vil gennemgå et grundigt fotokursus, så du er tryg ved alle aspekter af jobbet.
Har vi vakt din interesse?
Det håber vi. Og vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV på job@odenseskolefoto.dk. Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Lars Kongsdal Aarøe på tlf 63 89 40 40.
Sidste frist på ansøgning er d. 2/5, og vi inviterer løbende ansøgere til samtale.
Om Odense Skolefoto
Odense Skolefoto er blandt de førende landsdækkende skolefotovirksomheder i landet. For os er det en mærkesag at skabe skolefotografering på barnets præmisser og med plads til personlighed. Sådan får vi både de vilde og de milde til at stå skarpt i motivet. Sådan løfter vi skolefotografiet til helt nye højder.
Odense Skolefoto er stolte medlemmer af Eftertid-familien der har fotograferet mere end 10 milllioner børn i Danmark siden 1947.