
Servicetekniker til distrikt Sjælland
Granzow A/S søger en servicetekniker til trykluftkompressorer, efterbehandlingsudstyr og vakuumpumper der vil være selvkørende efter en grundig oplæring. Samtidig skal du kunne lide at være ude hos kunderne og gøre en forskel.
Om virksomheden
Granzow har domicil i Glostrup og har leveret løsnings salg og service af industri-kompressorer samt industriel automation siden år 1935. De har en bred og dyb produktportefølje via mange spændende agenturer samt har en landsdækkende serviceorganisation.
Granzow's vision er at være blandt de førende leverandører indenfor kompressor, automatik-, vakuum teknologi, samt at være kendt for deres høje kompetence, kvalitet og værdiskabende løsninger der sikrer deres kunder høj driftssikkerhed og god økonomi.
Granzow's forretningsmission er at bidrage til rentabel vækst for deres kunder, leverandører og samarbejdspartnere ved at tilbyde effektive løsninger af høj kvalitet således, at det skaber værdi for deres interessenter.
Om jobbet
Jobbet består i at udføre service, montage, forebyggende vedligehold, fejlfinding, reparationer samt opstart og indkøring af kompressorer, køletørrer, adsorptionstørrer og vakuumpumper.
Samtidig skal du have elektrisk flair og interesse for PLC-styring.
Du har muligvis en uddannelse som automekaniker, industritekniker, entreprenørmekaniker eller anden relevant uddannelse, som gør, at du via vores oplæring kan passe ind i jobbet som servicetekniker. Kører du i dag som servicetekniker, vil det være at fortrække.
Du skal aktivt bidrage med at tilføre Granzow A/S nye arbejdsopgaver i After Market Sales – af service, reservedele, mindre kompressorer hos såvel bestående, som nye kunder.
Arbejdet påbegyndes hovedsagligt fra privat bopæl samt Granzow ´s domicil, og afsluttes på den mest hensigtsmæssige måde.
Hvis der opstår ”ledige” timer sidst på dagen, skal disse benyttes til aktivt at få nye eftermarkedsopgaver samt være ”stand-by” på servicebilen.
Opgaver som servicetekniker:
- Service på trykluftkompressorer, efterbehandlingsudstyr, vakuumpumper m.v.
- Fejlfinding, reparation, udskiftning og ombytning af trykluftkompressorer, efterbehandlingsudstyr, vakuumpumper m.v.
- Opstart og indregulering af nye tryklufts- og vakuumanlæg.
- Montage af nye anlæg.
- Værkstedsarbejde og ajourføring af eget lager i servicebil m.m.
- Forefaldne service- og reparationsopgaver.
- Rapportering af servicerapporter og dagsrapporter efter hver afsluttet opgave.
- Deltage i vagtordningen ca. hver 4 uge.
- Ad hoc-opgaver.
Som servicetekniker har du ansvaret for:
- At vedligeholde og udvikle virksomhedens kundegrundlag for service- og reparationsopgaver.
- At opretholde og sikre en dynamisk og effektiv indsats med information og kommunikation til sælgere, omkring lokaliseret potentiale for nye anlæg samt udstyr til såvel eksisterende som nye kunder.
- At yde en målrettet indsats over for nuværende og potentielle kunder.
- At fejlfinde og udskifte reservedele.
- At opstarte og igangsætte nye anlæg hos kunder.
- Ovenstående i et tæt samarbejde med servicekolleger, salgskolleger, servicechef og øvrig organisation.
- At eget lager i servicebil altid er ajourført uden mangler i relation til udleverede varer og reservedele.
- At udføre service og vedligeholdelse iht. leverandørers anvisninger.
Du tilbydes
- Et afvekslende job med alsidige løsningsopgaver hos mange forskellige spændende kunder
- Et godt arbejdsmiljø i et dygtigt rutineret team
- Muligheder for at udvikle kunderne og tiltrække nye opgaver i markedet
- Sparring med dygtige kollegaer i organisationen
- Frihed under ansvar og personlig udvikling
- Løn efter kvalifikationer og pensionsordning med Health Care
Vi ser frem til at høre fra dig og samtalerne foregår i takt med, at ansøgerne kommer ind.
Kontakt
Ansøgninger sendes til Servicechef Thomas Pedersen på thp@granzow.dk, kan også kontaktes på telefon 30 17 78 38, såfremt der ønskes yderligere information omkring stillingen. Der vil løbende blive afholdt samtaler.