HIGH:FIVE Fonden

Seniorkonsulent med en stærk virksomhedsprofil og Fyn som hjemmebane

High:five i Syddanmark søger en medarbejder på Fyn, der kan være med til at fastholde og udvikle samarbejdet med både virksomhederne og det offentlige.

Brænder du for at få unge fra kanten videre i job og uddannelse?
Har du et stort virksomhedsnetværk og kan du få unge med en plet på straffeattesten direkte i ordinært arbejde eller i uddannelse i virksomhederne?
Kan du stille krav til udsatte unge og hjælpe dem videre i job eller uddannelse?
Er du handlingsorienteret og imødekommende og kan begå dig i private virksomheder, såvel som hos offentlige myndigheder?
Trives du med at have en stor berøringsflade og en omskiftelig hverdag?
Trives du med selv at planlægge og styre din hverdag og kan li´ at arbejde ”alene” meget af tiden?
Kan du synliggøre, at du har gode samarbejdsevner, og stille krav om kvalitet, i det du laver?
Arbejder du struktureret og resultatorienteret og kan dokumentere din indsats?
Har du flere års erhvervserfaring, trives med og har erfaring med at være opsøgende og motivere virksomhederne til at ansætte unge fra kanten af arbejdsmarkedet?
Er du bosat på Fyn og har et bredt virksomhedsnetværk i området?

Hvis du kan svare positivt på ovennævnte, så er du måske High:fives nye seniorkonsulent på fuld tid med opstart d. 12/08-2024.

Hvem er High:five

High:five hjælper landets virksomheder med at ansætte unge med en kriminel fortid i ordinære job eller uddannelsesforløb. Målgruppen er unge mellem 15 og 30 år.

I High:five arbejder vi uafhængigt og professionelt med kvalitet som omdrejningspunkt. Vi stiller krav til os selv og til omverdenen – det skaber succes.

Vi hjælper udelukkende unge, der vil og kan arbejde, er færdig med kriminalitet, er ude af et evt. misbrug og har et fast sted at bo, videre i job eller uddannelse.

Vi gør det, som vi siger og holder, hvad vi lover.

Du kan læse mere på High:fives hjemmeside: www.highfive.net.

Vi tilbyder:

Et meningsfyldt og spændende job med en travl hverdag i en anerkendt organisation, som har eksisteret i 18 år.

Du vil få stor frihed og indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag.

High:five har ansatte fordelt over hele landet. Du bliver en del af et dynamisk og resultatorienteret team, som dækker Syddanmark

Her stiller vi krav til hinanden og har det sjovt, mens vi skaber vedvarende forandringer.

I teamet og i hele High:five vægter vi kollegial sparring og samarbejde højt.

Du vil derfor både skulle deltage i teamets møder samt i landsdækkende gruppemøder.

Om jobbet:

I High:five tager vi udgangspunkt i virksomhedens ønsker, behov og krav.

Vi arbejder udelukkende med unge, som er parate til at indgå på en arbejdsplads på ordinære vilkår. Du skal hverken fungere som sagsbehandler eller mentor for den unge.

Dine opgaver vil bestå i at:

  • Være opsøgende i forhold til at motivere virksomheder til at ansætte målgruppen
  • Assistere virksomheder med at ansætte og fastholde målgruppen i jobbet
  • Følge op på match ansættelsen for at sikre fastholdelse
  • Opbygge, udbygge og fastholde et bredt netværk i erhvervslivet
  • Assistere uddannelsesstederne med at uddanne unge med en plettet straffeattest i form af opfølgning under uddannelsen og hjælp til at finde lærepladser
  • Afholde samtaler med ansøgere og screene dem i forhold til High:fives fastlagte krav
  • Være opsøgende i forhold til High:fives målgruppe
  • Samarbejde med offentlige samarbejdspartnere – kommuner, politi og kriminalforsorg

Løn forhandles individuelt ud fra dine kvalifikationer. Lønniveau følger statens lønninger.

I det daglige arbejde refererer du til souschefen i High:five, Bedri Istrefi.

Du skal have kørekort og kunne stille egen bil til rådighed. Du vil få kørselsgodtgørelse efter statens høje takst.

Vi afholder et rekrutteringsevent d. 18/06-2024 fra kl. 16.00 til 17.30 på adressen Østerbæksvej 92, 5230 Odense. Vi holder til i Dansk Metals lokaler.

På eventet får du mulighed for at møde os, og vi kan fortælle dig mere om High:five. Vi ser frem til møde dig. Deltagelse kræver ingen tilmelding.

Hvis du har øvrige spørgsmål til stillingen, kan du henvende dig til souschef, Bedri Istrefi, på tlf. mobil: 51170015 eller koordinator, Rita Kristensen, på tlf. 51170122.

Din ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter sendes på mail til Rita Kristensen: rita@highfive.net

Vi modtager udelukkende ansøgninger pr. mail.

Ansøgningerne behandles fortroligt og destrueres efter besættelse af stillingen.

Sidste ansøgningsfrist er mandag d. 24/06-2024 kl. 12.00.

Der vil blive afholdt samtaler torsdag d. 27/06-2024.


High:five blev etableret i 2006 af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. High:five hjælper landets virksomheder med at ansætte unge, der er i fare for marginalisering på grund af kriminalitet.Du kan læse mere om High:five på www.highfive.net.