EHCOLO A/S
Føvling

Programmør

Stillingen:

EHCOLO leverer højteknologiske pakkeanlæg, hovedsagelig til udlandet. USA, Argentina og Australien er bare nogle af de destinationer, der er leveret til i 2024. Produktprogrammet består af palleteringsanlæg i forskellige konfigurationer, herunder også robotanlæg samt hættestæk-anlæg i forskellige konfigurationer til emballering af diverse produkter.

Du bliver en del af en virksomhed, hvor vi udvikler og producerer komplette løsninger. Du får således mulighed for at følge en ordre fra produktion og frem til indkøring og test – og du vil opleve, at dit arbejde gør en forskel.

Markedets efterspørgsel på mere kundespecifikke anlæg er stigende, hvorved softwaremodifikationer og nyudvikling på vores anlæg bliver større og mere udfordrende. Vi udvider derfor vores tekniske afdeling med endnu en programmør, der kan varetage disse spændende programmeringsopgaver. Stillingen indebærer hovedsageligt arbejdsopgaver på virksomheden beliggende i Tobøl. Der er tale om specialfremstilling af kundetilpassede pakkemaskiner, hvor kvalitet er nøgleordet.

Programmering foregår udelukkende i B&R Automation Studio, hvor vi anvender Structured Text som programmeringssprog.

Opgaverne omfatter:

  • Udarbejdelse af styringsspecifikationer og dokumentation
  • Programmering af PLC, HMI og SERVO
  • Klargøring af anlæg til FAT
  • Test og indkøring af anlæg
  • Support af kunder og kollegaer

Kvalifikationer:

  • Gerne erfaring med anvendelse af B&R Automation Studio
  • Du har en relevant teknisk uddannelse og baggrund
  • Du har kendskab til styringsprincipper og standarder inden for branchen
  • Kendskab til begreber som HTML5, OPC-UA og JAVA
  • Du behersker engelsk i skrift og tale
  • Du har en naturlig interesse for elektronik og robotverdenen, samt god teknisk forståelse
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret
  • Som person er du positiv, energisk og udadvendt
  • Du besidder gode samarbejdsevner og er fleksibel

Der tilbydes:

Du bliver en del af vores automatiseringsteam i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi sammen udvikler markedets bedste palleterings- og emballeringsløsninger. En spændende og udfordrende stilling med rig mulighed for at præge sin egen udvikling. Teknisk er vi med helt fremme og ser altid positivt på nye teknologier og ideer, der kan effektivisere vores anlæg. Vi er en moderne arbejdsplads med engagerede og dygtige kolleger. En spændende arbejdsplads, hvor vi har det sjovt med vores afvekslende opgaver.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt, der ventes dog gerne på den rette kandidat.

Ansøgning: Mærkes med ”Programmør” og sendes pr. e-mail til sr@ehcolo.dk.

Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Søren Ramsgaard på tlf. +45 2062 8455, eller e-mail til sr@ehcolo.dk.

Ved interesse gives der gerne en uformel rundvisning på virksomheden.


EHCOLO A/S, der er beliggende i Tobøl, er specialiseret i levering af turn-key pakkelinier worldwide, hvor egne palleteringsanlæg indgår. Virksomheden er etableret i 1987 og velkonsoliteret. Se også www.ehcolo.com.