Hillerød Forsyning
Hillerød

Jurist med kendskab til forsyningsjura

Brænder du for forsyningsjura? Trives du med at rådgive andre til at stå bedre juridisk? Så send fluks en ansøgning.

Om stillingen

I Hillerød Forsyning er jura en del af HR- og jura-afdelingen. Du vil arbejde tæt sammen med vores to jurister, og du vil løse opgaver inden for de forskellige forsyningsarter, vi har.

Teamets kerneopgaver er:

  • Rådgivnings- og fortolkningsbistand ved juridiske problemstillinger inden for vores forskellige forsynings- og driftsområder
  • Behandling af udbud
  • Gennemgang af kontrakter
  • Håndtering af databeskyttelsesloven/GDPR-opgaver
  • Implementering af NIS2 krav i kontrakter
  • Problemstillinger inden for entrepriseretten
  • Revision af regulativer, betingelser, vedtægter m.m.
  • Kommunikere lovstof og lovændringer til relevante interne samarbejdspartnere
  • Behandling af aktindsigtssager
  • Vedligeholdelse af forsikringsportefølje.

Du vil få egne ansvarsområder alt afhængig af din profil, så opgaverne harmonerer med dine kompetencer, interesse og erfaring.

Om dig

Vi forventer, at du er uddannet jurist – er du nyuddannet, er det ingen hindring. Du er fagligt dygtig og har et godt kendskab til forsyningsjura. Hvis du har kendskab til NIS2 og GDPR, vil dette være en fordel.

Der er tale om en bred stilling, så det er en fordel, hvis du ved lidt om det hele. Du vil aldrig stå alene, da vi vægter tæt samarbejde, sparring og feedback i teamet.

Du er god til sagsbehandling og formår selvstændigt at planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver og sager. Du arbejder struktureret, og du har evnerne til at sætte dig ind i nye problemstillinger og have mange forskelligartede opgaver i gang på samme tid.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er velformuleret i skrift og tale
  • Er effektiv, fleksibel og serviceminded
  • Har forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Er resultatorienteret og løser dine opgaver med høj kvalitet
  • Har særdeles gode samarbejdsevner og er dygtig til at skabe gode relationer
  • Sætter pris på og bidrager til et godt socialt arbejdsmiljø i en organisation med en uformel omgangstone.

Vi tilbyder

Et spændende job med mening i en organisation, der løser samfundsmæssigt vigtige opgaver og bidrager til den grønne omstilling.

Gode muligheder for faglige og personlig udvikling og dygtige og engagerede kollegaer.

Fastansættelse i en fuldtidsstilling på 37 timer inkl. frokostpause, flekstid, ansættelse efter gældende overenskomst og en attraktiv pensionsordning.

En arbejdsplads i Klima- og Miljøcentret på Solrødgård, hvor der både fra din arbejdsplads og fra kantinen er udsigt til skønne grønne arealer.

Vi har desuden en aktiv personaleforening, frokostordning, massageordning samt sundhedsforsikring.

Ansøgning og tiltrædelse

Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning med vedhæftet CV og relevante bilag via knappen ”Ansøg” snarest, da vi løbende tager kandidater ind til samtale.

Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Rekrutteringsprocessen:

  • Indkaldelse til samtaler sker via Jobindex.
  • Du vil på samtalerne møde vores ansættelsesudvalg som oftest består af HR-konsulent, afdelingsleder og en medarbejder fra den afdeling, hvor stillingen skal besættes. Ved anden samtale vil vores adm. direktør også deltage.
  • Hillerød Forsyning benytter test i forbindelse med rekruttering. Kandidater, der går videre til anden samtale, vil derfor få tilsendt link til test, der skal udfyldes. Du vil som kandidat få en grundig tilbagemelding af ekstern konsulent.
  • Den kandidat, som Hillerød Forsyning ønsker at ansætte, skal fremsende en privat straffeattest, der ikke må være mere end én uge gammel fra den dag, Hillerød Forsyning anmoder om straffeattesten.
  • Derudover skal kandidaten sende kontaktdetaljer på mindst to referencer, som Hillerød Forsyning må kontakte, samt eksamens- og uddannelsesbeviser.

Yderligere information

Er du blevet nysgerrig, og vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af HR og Jura, Helle Jespersen på tlf. 40 90 94 79 eller på mail: heje@hfors.dk.

Hillerød Forsyning som arbejdsplads

Hos os får du et bredt arbejdsfællesskab, hvor vi vægter vidensdeling, faglig sparring og samarbejde højt.

Hillerød Forsyning er en dynamisk multiforsyningsvirksomhed med ca. 200 engagerede medarbejdere. understøtter kundernes sundhed og hverdagsliv, både i dag og i fremtiden, ved at levere rent vand og varme samt håndtere spildevand og affald på en miljømæssig, ressourcemæssig og økonomisk bæredygtig måde.

Læs mere om Hillerød Forsyning på vores hjemmeside.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.