Nova-Pack A/S
Svendborg

Er du vores nye salgskonsulent for glas og kapsler?

Om virksomheden:

Nova-Pack A/S er en danskejet handelsvirksomhed med domicil i skønne Svendborg på Sydfyn. Nova-Pack specialiserer sig i salg af emballageløsninger til producenter af føde- og drikkevarer i Norden og Baltikum. Vi har et stærkt fokus på at opbygge og vedligeholde tætte samarbejdsrelationer, både internt og eksternt.

Stillingen: Salgskonsulent for kategorien glas og kapsler

Vi søger en engageret og selvstændig salgskonsulent til at supportere og udvikle vores eksisterende kundeportefølje primært i Danmark. Du vil blive en del af et dedikeret team, der arbejder inden for kategorien glas & kapsler, og du vil referere direkte til salgschefen i denne kategori.

Ansvarsområder:

  • Servicere og udvikle eksisterende kunder
  • Identificere og udvikle nye kunder inden for segmentet glas & kapsler
  • Deltage i messer, netværksarrangementer og salgsbesøg hos både eksisterende og nye kunder
  • Samarbejde med kollegaer, kunder og producenter omkring eksisterende aftaler og udvikling af nye produkter
  • Indhente priser fra producenter og lave tilbud til kunderne. Hele processen i kalkulation og tilbudsgivning.
  • Deltage i salgsmøder og sparring med kollegaer vedrørende salg og udvikling af forretningen
  • Koordinering og sparring med kollegaer vedrørende forespørgsler, forhandlinger, reklamationer mv.

Kvalifikationer:

  • Erfaring inden for salg er en klar fordel
  • Interesse for B2B
  • Evne til at arbejde selvstændigt og i teams
  • Relationsskabende
  • Fleksibilitet til at rejse (ca. 60-80 dage om året)
  • Kendskab til branchen er en fordel, men ikke et krav
  • Gode kommunikationsevner.
  • Kommunikation på dansk og engelsk i skrift og tale

Hos Nova-Pack tilbyder vi følgende:

  • Konkurrencedygtig løn model med provision
  • Firmabil
  • Pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Løbende salgstræning og teknisk undervisning
  • Fantastisk arbejdsplads med skønne kolleger og uformel tone

Kontakt og ansøgning:

Har du spørgsmål eller er du interesseret i rollen, er du velkommen til at kontakte salgschef, Rune Hvoslef på telefon 60 24 55 40 eller e-mail rune.hvoslef@nova-pack.com. Vi behandler ansøgninger fra 1. juni 2024.


Om Nova-Pack A/S:
Nova-Pack A/S blev grundlagt i 2008 af Frank og Heidi Thomsen og er i dag en succesfuld emballagevirksomhed med fokus på plastemballage, glasemballage og låg/kapsler. Vi tilbyder en uformel arbejdsplads med en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang samt en god work-life-balance.

Vi ser frem til at byde dig velkommen til vores team hos Nova-Pack A/S!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.