Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen Bolig ApS
Aalborg

Vil du være en del af byens dygtigste mæglerteam?

Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen søger en boligsagsbehandler

Kan du skabe overblik og struktur i dagligdagen, og er du en stærk administrativ profil?

Vi har travlt og søger en dygtig sagsbehandler, der kan få kabalen til at gå op for vores ejendomsmæglere og kunder hver dag!

Som sagsbehandler hos Thorkild Kristensen bliver du en del af et kompetent og uformelt mæglerteam, hvor vi sætter en ære i at levere en personlig service til vores kunder. Du vil få en væsentlig rolle i vores administrative funktion og bliver omdrejningspunktet i at få enderne til at mødes mellem alle involverede i salgsprocessen.

Dine hovedarbejdsområder vil være:

Intern sagsbehandling herunder sagsoprettelse og udfærdigelse af salgsmateriale. Som sagbehandler er du struktureret og grundig i din tilgang til opgaverne – et rigtigt ordensmenneske, der har styr på detaljerne.

Du er den helt rette kandidat, hvis:

  • Du har praktisk erfaring som sagsbehandler i ejendomsbranchen hos en ejendomsmægler eller som sekretær på et advokatkontor
  • Du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
  • Du er udadvendt og proaktiv, og sætter en ære i at gøre kunderne tilfredse
  • Har du kendskab til Mindworking sagssystem er det en fordel

Vi tilbyder:

Vi kan tilbyde dig et alsidigt og udfordrende job i et af Aalborgs mest erfarne ejendomsmæglerfirmaer. Vi er ejendomsmægler for alle og har et stærkt brand og en topmoderne arbejdsplads med de nyeste IT-systemer. Arbejdspladsen er præget af respekt og et godt samarbejde på tværs af butikker og afdelinger. Vi er et dynamisk team, med et godt sammenhold, som ønsker at være de bedste. Vi tilbyder dig en stilling i et positivt firma, hvor der er fart over feltet og et godt sted at være.

Er du interesseret så send din ansøgning via QuickApply-knappen "Ansøg".

Læs mere om firmaet på thorkildkristensen.dk eller find os på sociale medier. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Jette Gudiksen på 23 41 64 14.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, da vi holder løbende samtaler.


Hvem er vi?

Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen har eksisteret i over 40 år og består i dag af 3 afdelinger beliggende på tre lokationer. Firmaet beskæftiger 24 personer. Virksomheden er et selvstændigt ejendomsmæglerfirma, der yder uvildig rådgivning til sine kunder. Thorkild Kristensen er en særdeles veletableret virksomhed med en flad organisation. Vi arbejder med mange spændende projekter og sætter altid kundeoplevelsen højt.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.