Hafnia-Hallen
København SV

Kontorelev med flair for tal, administration og service

Drømmer du om en spændende og alsidig elevtid i et dynamisk sportsmiljø? Så kunne en stilling hos os være noget for dig. Vi søger en kontorelev, som er interesseret administration, økonomi og kundeservice.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor der er masser af aktivitet og glæde. Du vil være omringet af aktive mennesker samt gode kolleger med masser af engagement. Vi har et mål om at give vores gæster oplevelser i verdensklasse – hver dag!

I forbindelse med jobbet kan du frit benytte vores fitnesscenter, ligesom vi har personalevilkår til café og brug af faciliteter.

Om jobbet

Du skal lære mange forskelligartede opgaver, og derfor vil du komme til at arbejde sammen med kolleger om opgaver – også i enkelte weekender og aftener. Den primære arbejdstid er i almindelig kontortid på hverdage.

Opgaverne vil bl.a. omfatte:

  • Kundeservice
  • Ad hoc kontoropgaver
  • Kasseafstemninger
  • Daglig bogføring
  • Fakturering
  • Debitor- og kreditorstyring
  • Regnskabsmæssige afstemninger
  • Analyser og økonomiske afrapporteringer
  • Lønafvikling
  • Håndtering af vores bookingsystemer

Om dig

Du skal være ved at afslutte eller have færdiggjort EUX, HHX eller EUS.

Du skal kunne trives i et til tider hektisk og travlt miljø. Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret, og samtidig være imødekommende og servicemindet over for vores gæster. Du skal være fleksibel og se det som en fordel, at der er dage med rutiner og dage med udfordringer, som du selvstændig skal kaste dig over. Du skal være ansvarsfuld og god til at samarbejde.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning senest d. 31. maj 2024. Samtaler vil blive afholdt herefter.

Ansættelsesstart 15. august 2024

Yderligere oplysninger kan fås hos: Økonomisk og administrativ leder, Mette Bertram på mette@hafnia-hallen.dk.

S/I Hafnia-Hallen
Julius Andersens Vej 6
2450 København SV

Vedhæft eksamensbevis eller seneste standpunktskarakterer.


Virksomhedsbeskrivelse

Hafnia-Hallen er en super moderne idrætsfacilitet fra 2017. Vi har fokus på at skabe oplevelser i verdensklasse for alle vores sportsglade gæster. Halvdelen af vores gæster er foreninger og skoler, mens den anden halvdel er private, kommercielle kunder og sociale aktiviteter og projekter.

Vi har som mål at optimere anvendelsen af hallen igennem en innovativ tilgang til facilitetsudnyttelse og kunderelationer. Det betyder, at vi måler os selv på hvor mange gæster, vi har, deres oplevelser, og hvor gode vi er til at udnytte alle timerne. Vi har åbent 365 dage om året – vi holder åbent, når andre holder fri.

Hafnia-Hallen drives af den selvejende institution Hafnia-Hallen, som udspringer af de lokale idrætsforeninger. Vi er p.t. 13 fastansatte medarbejdere og ca. 26 timeansatte. Vil du vide mere om os, så skal du læse på web eller på de sociale medier.

Webside
Facebook
Instagram


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.