Globe Systems A/S

Engageret og udadvendt supporter til vores kontor i Hinnerup

Som et led i vores vækststrategi søger vi en salgssupporter, der i samspil med vores sælgerteam og virksomhedens øvrige supportere skal bidrage til at fastholde en positiv vækst.

Du kommer til at indgå i en dynamisk organisation, hvor kommunikationen er uformel og beslutningsprocesserne korte. Vi tilbyder et afvekslende job, hvor vi støtter op om dit arbejde, så du får masser af udfordringer, sparring og support fra et team af kompetente kolleger. Vi forventer til gengæld, at du altid yder den bedst tænkelige service overfor vores kunder.

Dine primære opgaver vil være telefonisk support, ordrebehandling og generel servicering af kunder.

Du vil ligeledes skulle assistere i udarbejdelse af salgsmateriale, rabatkodning, garantisager, vedligeholdelse af kundedatabase, prisreguleringer, forsendelse og opdatering stamdata mv.

Du vil få en grundig introduktion til vores produkter og blive sat ind i virksomhedens servicekoncept og IT-systemer.

Om dig

Vi forestiller os en positiv sjæl, der evner og lyster at give kunderne en engageret og imødekommende service. Du skal forstå, at kundens lyst til at handle med os afhænger af din indsats.

Erfaring med ovenstående funktioner er ikke afgørende. Vi lægger derimod vægt på din indstilling til jobbet og din evne til at levere god kundeservice, samt at du passer ind i vores team. Variationen i dit arbejde fordrer desuden, at du selv kan prioritere dine opgaver og strukturere din arbejdsdag. Vores kundeportefølje spænder vidt, så det skal falde dig naturligt at kommunikere på flere niveauer.

Du formår at indgå i et team, hvor vi hele tiden sørger for at hjælpe hinanden. Du forstår at vi får succes som team.

En vis interesse og flair for teknik er nødvendig for at holde trit med udviklingen i vores produktsortiment.

Vi forventer desuden, at:

  • du er struktureret og selvstændig.
  • du er åben og imødekommende af natur og er god til at skabe relationer.
  • du har interesse og flair for teknik.
  • du er en erfaren PC-bruger.

Arbejdstid og sted

Dit arbejdssted bliver vores kontor i Hinnerup, hvor arbejdstiden vil være mandag-torsdag 8-16 og fredag 8-15.

Om os

Globe Systems A/S er Nordens førende leverandør af IT-udstyr til virksomheders skriveborde og mødelokaler. Med afdelinger i Brøndby og Hinnerup ved Århus dækker vi hele Norden, og via vores koncept har vi formået at fastholde en stabil vækst. Vores kunder spænder over SMVer og op til de største virksomheder og koncerner. Vi lægger vægt på at levere den helt rigtige løsning til vores kunder og vi er stolte af altid at yde professionel og tillidsvækkende rådgivning og service.

I tillæg til vores traditionelle forretning, har vi hen over de seneste år udviklet et refurb koncept, hvor vi sikrer en mere bæredygtig anvendelse af vores kunders brugte headsets.

Kontakt

For yderligere oplysninger kontakt Serviceleder, Torben van Gogh på mobil 2220 9152 eller tvg@globesystems.dk.

Praktiske oplysninger

Start: Hurtigst muligt.

Lønniveau: Efter kvalifikationer.

Vi ser frem til at høre fra dig. Du ansøger ved at sende dit CV og en motiveret ansøgning via "Ansøg". Vi læser ansøgninger- og indkalder kandidater løbende, så du kan med fordel søge hurtigt.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.