Grundejernes Investeringsfond
København K

Controller til regnskabskontrol

Har du lyst til at være med til at kvalitetssikre vedligeholdelsesregnskaber på ejendomme i hele landet, og er du serviceminded og har forretningsforståelse? Så er du måske vores nye kollega.

GI

GI’s overordnede formål er at arbejde for at skabe bedre boliger og bedre liv i en bæredygtig fremtid.

GI er en selvejende institution, som blev stiftet af Folketinget i 1967 – som et led i at skabe balance på boligmarkedet. GI administrerer penge (bindingspligt) til vedligeholdelse af private udlejningsejendomme og yder endvidere lån til finansiering af konkrete vedligeholdelses- og forbedringsarbejder på de samme bindingspligtige ejendomme.

Endelig yder GI støtte til filantropiske projekter vedrørende det byggede miljø.

Reglerne for GI’s virke fremgår af Lejelovens kapitel 13 og Lov om boligforhold kapitel 8, og GI er samlet set en del af den offentlige forvaltning. GI ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra de landsdækkende udlejer- og lejeorganisationer i Danmark.

I GI’s kontrolenhed ”Konto” har vi brug for endnu en kollega, der kan bidrage til og tage ansvar for, at vi når vores mål om gennemgang af ca. 600 regnskaber om året.

Afdelingen består af ni medarbejdere med forskellig faglig baggrund, som alle arbejder målrettet for at bidrage til at få løst opgaverne effektivt gennem samarbejde med en positiv tilgang til nye opgaver i et uformelt arbejdsmiljø.

Dine vigtigste opgaver

  • Gennemføre kontrol af vedligeholdelsesregnskaber
  • Telefonisk servicering herunder vejledning og dialog med GI’s kunder
  • Medvirke i den løbende forretningsmæssige udvikling af arbejdsgange og teknologianvendelse

Vi lægger vægt på kvalitet, og at du er selvstændig, pålidelig og kan arbejde analytisk på en logisk og systematisk måde. Samtidig er der behov for at bevare fokus, have overblik og følge opgaver til dørs.

Vi har også brug for god og præcis skriftlig/mundtlig dansk kommunikation og forventer, at du kan forstå og forklare komplekse problemstillinger, så andre kan forstå dem.

Stillingen er med reference til afdelingschef for afdelingen ”Konto”.

Om dig

  • Du er ejendomsadministrator eller har anden relevant regnskabsmæssig uddannelse - alternativt solid erfaring med ejendomsadministration eller erfaring med sagsbehandling fra den offentlige / finansielle sektor
  • Du har forståelse for og lyst til at arbejde med komplekse sager (kontrol af regnskaber)
  • Du har god systemforståelse og erfaring med arbejde i administrative systemer
  • Det vil være en fordel med kendskab til lejelovgivningen eller offentlig sagsbehandling

GI er en arbejdsplads med en kultur præget af tillid, og hvor alle bidrager til det fælles arbejde. Der er tid til at gøre arbejdet ordentligt, og der lægges vægt på en god balance mellem arbejde og fritid, og på fællesaktiviteter som blandt andet deltagelse i DHL-stafet og årligt medarbejderarrangement.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer tillagt pensionsordning og sundhedssikring.

Vi har kontor i hjertet af København i attraktive lokaler og med egen kantine med højt kvalitetsniveau. Der er egen have tilknyttet kontoret, hvor det om sommeren er muligt at spise frokost.

Vil du vide mere om stillingen, så ring til administrativ temleder Gitte Pedersen på tlf. 8232 2314.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg”. Ansøgningsfristen er den 27. maj 2024.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Rekrutteringsforløb

  • Første runde samtaler finder sted i uge 22.
  • GI benytter test i forbindelse med rekrutteringsforløbet, og de foregår i uge 23.
  • Anden runde samtaler er planlagt til uge 24.

Du finder os på Facebook; LinkedIn; YouTube.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.