Bunker Holding A/S
Aarhus N

Fuldtidspiccoline/-piccolo

Er du energisk og serviceorienteret og ønsker du en hverdag præget af forskelligartede opgaver, både administrative og praktiske? Så er du måske vores nye kollega. Bunker Holding søger lige nu en Piccoline/piccolo til vores kontor i Aarhus.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Opdækning og afrydning ved møder.
  • Assistere ved seminarer, events og andre arrangementer.
  • Bestilling af kontorartikler mm.
  • Medhjælper i vores kantine.
  • Administrative opgaver.

Kørekort er nødvendigt, da der kan være behov for kørsel til diverse opgaver.

Kvalifikationer

Vi søger en person, der af natur er servicemindet og proaktiv i sin tilgang til opgaverne. Erfaring er ikke afgørende – vi tror på, at den rette motivation er vigtigere.

Du er serviceorienteret, fleksibel og har gode samarbejdsevner. Vi ønsker, at du ser denne mulighed som en chance for at udvikle dine færdigheder og blive en nøgleperson i vores hverdag.

Lyder det som noget for dig?

Er du interesseret, og kan identificere dig med vores profil, så vil vi se frem til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Laura Hansen på telefon +45 31 22 98 24. Rekrutteringsprocessen vil være løbende, så send gerne din ansøgning og CV snarest.

Om Bunker Holding

Bunker Holding er den største virksomhed i det danske, familieejede United Shipping & Trading Company (USTC) og er verdensførende inden for bunkerhandel. Siden 1981 har Bunker Holding specialiseret sig i at indkøbe, sælge og forsyne bunker- og smøringsolie til skibssegmentet. Bunker trading, risk management og fysiske operationer (Bunker One) er de tre vigtigste forretningsområder. Bunker Holding har en global tilstedeværelse med 62 kontorer i 32 lande og flere end 1.500 ansatte specialister.