Hejmdal Privathospital A/S
Viby J

Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri til privathospital

Kan du se dig selv i et fællesskab med speciallæger, psykologer og sygeplejersker, der brænder for at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende? Så er du måske vores nye speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri til vores afdeling i Aarhus.

Fagligt stærk speciallæge med hjertet på rette sted

Vores kommende speciallæge i børne- og ungepsykiatri er fagligt dygtig og god til at skabe relationer både til patienter, forældre og kollegaer.

Du har fokus på effektive behandlings- og udredningsforløb for børn og unge, og du ønsker et arbejdsliv med mere patientkontakt og mindre administration.

Uanset om du betragter dig selv som almen-psykiatrisk generalist eller foretrækker en bestemt patientgruppe, vil du få mulighed for at se patienter, der passer til dine præferencer, da vi spænder bredt i de diagnosegrupper, vi behandler i klinikken. Det betyder også, at stillingen både kan være relevant for dig med stor erfaring som speciallæge i børne- og ungepsykiatri og for dig, der er uddannelseslæge og snart bliver speciallæge.

Stillingen kan tilsvarende sammensættes, så ansættelsen kan være på fuldtid eller deltid efter dine ønsker. Da vi vægter tilgængelighed for hinanden i det tværfaglige arbejde og den direkte patientkontakt, vil arbejdsdagene foregå med fremmøde i klinikken.

Hjertet af Hejmdal

Hejmdal Privathospital er Danmarks største psykiatriske privathospital med afdelinger i Aarhus, Aalborg, Odense og på Frederiksberg.

Vores tværfaglige og kompetente teams af dedikerede speciallæger, læger, psykologer, sygeplejersker og andre fagfolk udgør sammen en stærk faglig enhed med stort fokus på tværfagligt samarbejde, hvor vi altid stræber efter at hjælpe flest muligt, bedst muligt.

Dine arbejdsopgaver vil indebære at deltage i udredning og behandling af patienter, deltage i tværfaglige konferencer og evt. også undervisnings- eller udviklingsopgaver, hvis dette har din interesse.

Som speciallæge vil du indgå i en større lægegruppe på tværs af vores afdelinger, hvor der er god mulighed for sparring med kollegaer og oplæring, efter behov.

Hejmdal Privathospital udreder og behandler børn, unge og voksne indenfor en bred vifte af psykiatriske tilstande inkl. bl.a. ADHD, autisme, depression, angst, personlighedsforstyrrelser, belastningsreaktioner og spiseforstyrrelser.

I Hejmdal er vi ordentlige og ambitiøse; vi tager ansvar og bruger vores handlerum. Arbejdsglæde er fundamentet for vores arbejdsdag og vores fokus er at møde hver enkelt patient og deres familie med både ekspertise, omsorg og medmenneskelighed.

Vi hjælper i Aarhus patienter fra både forsikringsselskaber og kommuner samt privatbetalende patienter.

Vi kan have travlt, men vi tager os tid til fællesskab, humor, trygge rammer, godt kollegafælleskab, udvikling og uddannelse. Vi dyrker en kultur, der værdsætter og giver plads til innovative ideer samt medindflydelse.

Dit arbejdsliv

På Hejmdal Privathospital sætter vi høje standarder for faglighed og giver dig mulighed for at arbejde inden for dine styrkeområder. Som en integreret del af vores velfungerende tværfaglige miljø, kan du forvente fleksible rammer og kort vej fra idé til handling. Her har du en enestående chance for at præge dit eget arbejde. Derudover håber og forventer vi, at du har lyst til at deltage i den fortsatte udvikling af Hejmdal.

Som speciallæge er faglighed og personlighed to afgørende faktorer. Du skal have evnen og lysten til at holde den faglige fane højt, og du skal trives i et tæt tværfagligt samarbejde med dine kolleger. Vi vægter alle i klinikken, at vi gør os umage, vores samarbejde er præget af gensidig respekt, og vi har en uhøjtidelig omgangsform.

– Iris Dam, Klinikchef

Din faglige og personlige udvikling er vigtig for os, og du får derfor udarbejdet en karriereplan, som sikrer, at du fortsat efteruddannes og udvikler dig som speciallæge.

Hvis du har spørgsmål, inden du søger jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Klinikchef Iris Dam på telefon 61 26 58 74 eller Cheflæge Erik Døssing, der er Cheflæge for børne- og ungeområdet på mail erdo@hejmdal.dk.

Praktiske oplysninger

Arbejdstid: Fuldtid/deltid/konsulentstilling
Arbejdssted: Skanderborgvej 213, 8260 Viby J
Ansættelsesdato: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: Løbende ansøgning

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.