HJHansen Recycling A/S
Odense C

Mekaniker til service, reparation og vedligehold af kraner, gummiged, trucks etc.

Lastbilmekaniker - Landbrugsmaskinmekaniker - Automekaniker

Er du en dygtig mekaniker eller smed med teknisk flair og faglig stolthed? Har du lyst til at arbejde selvstændigt med varierende opgaver i en alsidig hverdag, hvor du hjælper kollegerne med deres maskiner? Så læs videre her.

HJHansen Recycling Group arbejder primært med samfundets jern- og metalskrot, der bearbejdes og sælges world wide som råstof til produktion af nye jern- og metalprodukter. Recycling, miljø og bæredygtighed er vores DNA. Vores hovedproduktion er placeret i Odense, men vi har også mindre produktionsenheder samt en række modtagepladser i Danmark og i Malmø. Vi er certificeret efter ISO 14001, ISO 45001 og ISO 9001 standarderne.

Om jobbet

Vores meget erfarne mekaniker planlægger at gå på pension om et års tid … efter mere end 40 års ansættelse i HJHansen. Vi søger derfor hans efterfølger nu. Efter god oplæring og overdragelse vil du få ansvar for at udføre service og reparationer på HJHansens egne maskiner. Du får værksted på Havnegade 110 i Odense, men kører også ud til vores kolleger på pladser rundt i Danmark og Malmø.

Du indgår i teknisk afdeling og får reference til afdelingslederen. I tæt dialog med servicekordinatoren prioriterer og planlægger du selv indsatserne på de pågældende maskiner og skaber en velkørende maskinpark. Vores berøringsflade er stor, og vi sætter en ære i at yde effektiv teknisk assistance.

De primære arbejdsopgaver er at:

  • reparere og vedligeholde mobile maskiner
  • reparere og vedligeholde redskaber til maskiner
  • svejse (reparation/montagesvejsning)
  • reparere hydraulik

Vi søger en ny kollega, der:

  • tænker sikkerhed først
  • har en høj arbejdsmoral
  • har en udpræget ordenssans
  • arbejder selvstændigt, ansvarligt og med overblik
  • har humor og et positivt livssyn

Dine kvalifikationer:

  • du er uddannet landbrugsmaskinemekaniker, smed, reparatør, mekaniker eller lignende
  • du har truckcertifikat
  • du har kørekort til kategori B
  • du taler og skriver dansk
  • du har kendskab til IT på brugerniveau

Vi tilbyder med:

En god selvstændig stilling, hvor du disponerer over egen servicevogn og eget værksted. Vi tilbyder efteruddannelse efter behov internt i virksomheden, eller hos maskinproducenterne.

Yderligere oplysninger får du hos teknisk chef Emil Bjerg på tlf. 42 32 25 78 eller på www.hjhansen.dk.

Er du interesseret, søg via Jobindex på nedenstående link

Vi ser på ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har den rette kandidat.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.