Mejlby Efterskole
Mejlby

Pedel

Vi har en dejlig skole med mange bygninger, forskellige faglokaler og faciliteter og det vil vi gerne blive ved med at have. Derfor har vi brug for en pedel, som kan sørge for at det hele forbliver pænt og velholdt.

Jobbet er alsidigt, da vores bygningsmasse er en blanding af nyt og gammel. Samtidig vil der også være reparationer for med 108 elever og 30 personaler, vil der altid være ting som går i stykker.

Vi søger en engageret pedel med en relevant uddannelse og god faglig baggrund. Du skal brænde for at være med til at gøre elevernes efterskole år til et år de vil huske, og som ser værdien af, at skolen er placeret i et aktivt lokalsamfund.

At være pedel på Mejlby Efterskole er mere end bare det håndværksmæssige. Du skal have lyst til at samarbejde med andre faggrupper og gerne have elever med i arbejdet. Vi ønsker en pedel der går forrest i at vedligeholde skolen, er nytænkende i forhold forbedringer, selv opdager hvor der er noget skal laves, samtidig med at du også lytter til de øvrige kollegaer. Derudover forventer vi, at du med overblik og fremsynethed kan lave en plan, så skolen altid fremstår velholdt.

Mejlby Efterskole er en stor del af lokalsamfundet og vi har et godt samarbejde, hvilket du som pedel også bliver en del af.

Vi tilbyder:

  • et alsidigt job med varierende arbejdsopgaver
  • et job med masser af glade efterskoleelever og personaler
  • et sted, hvor vi snakker om tingene og hjælper hinanden
  • gode kollegaer som brænder for netop deres opgaver
  • et sted, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
  • et sted, hvor du får indflydelse på din hverdag, arbejdsgange, planer m.m.

Vi forventer at du:

  • trives blandt mange forskellige typer af mennesker og kan lide at være sammen med eleverne
  • brænder for at få skolen til at se flot ud
  • kan lave en vedligeholdelsesplan
  • er fleksibel, omstillingsparat og god til at samarbejde.
  • har lyst til (måske erfaring med) at være en del af et kostskolemiljø
  • har en relevant baggrund indenfor pedelområdet
  • har sans for kvalitet og lyst til nytænkning
  • kan tage det overordnede ansvar for alle dele i pedeljobbet
  • er økonomisk ansvarlig
  • har lyst til skiftende arbejdstider og en hverdag med humor, hvor det af og til går stærk

Opgaverne kan være:

  • græsslåning og snerydning
  • alle former for reparationer og tilkalde håndværker udefra, hvis du ikke selv kan lave opgaven
  • planlægge vedligeholdelsesplan
  • følge op på at vi overholder gældende regler
  • føre tilsyn efter brandmyndighedernes anvisninger
  • være tovholder på større projekter
  • sætte bord og stole op til arrangementer
  • og meget mere

Ansøgning og kontakt

Arbejdstiden i hverdagene er fortrinsvis i tidsrummet 7.00-17.00, og der vil være både aften – og weekendarbejde når der er arrangementer. Arbejdstiden aftales nærmere med skolens ledelse.

Stillingen er på fuld tid med start d. 1. august 2024

Ansøgningsfrist: onsdag d. 22. maj 2024

Ansættelsessamtaler: 1. samtalerunde - onsdag d. 29. maj fra kl. 14.00

2. samtalerunde – mandag d. 3. juni fra kl. 16.00

Ansøgning sendes til: kontor@mejlbyefterskole.dk.

CV, udtalelser og andre relevante papirer skal medsendes.

Du skal være meget velkommen til at besøge skolen. Ring og aftal en tid med kontoret.

For yderligere informationer kan du kontakte forstander Malene Kirk Stougaard 98651155/21798532 eller viceforstander Torben Jakobsen 98651155.

Se i øvrigt mere om skolen www.mejlbyefterskole.dk eller facebook: mejlby efterskole.

Mejlby Efterskole, Smorupvej 1 – 3, Mejlby, 9610 Nørager