Wheeling ApS
Rødovre

Customer Succes Assistant til Wheeling (studenterstilling)

Kan du være med til at styre den daglige drift og sikre kunderne en god oplevelse i en virksomhed i rivende udvikling. Så er det her, du skal læse med!

Wheeling tilbyder elcykler af høj kvalitet på abonnement. For en fast månedlig pris får kunden sin helt egen elcykel inklusiv fri service og reparation. Sker der noget med cyklen, rykker vi ud og enten fikser eller ombytter den, så kunden altid har en elcykel der virker. Markedet for elcykler er i hastig vækst, og det samme gælder Wheeling. Vi leder derfor efter en Customer Succes Assistant (studenterstilling), der kan bidrage til den daglige drift, og sikre at kunderne har et godt forløb hos Wheeling.

Hvorfor skal du søge stillingen?

Wheeling er en ung virksomhed med en stærk ejergruppe bag og store ambitioner. Markedet for elcykler er i kraftig vækst og det kan mærkes på efterspørgslen. Du har derfor mulighed for at blive en del af en spændende startup virksomhed med gode personlige udviklingsmuligheder, og chancen for at blive en del af en succes. Vi kan tilbyde dig følgende:

  • Iværksætteri: Vi er en ung virksomhed med solide folk bag, der selv er lykkedes med adskillige større virksomheder, så der er mulighed for at lære noget.
  • Ansvar/indflydelse: Du vil få masser af ansvar og indflydelse på driften og kundehåndteringen.
  • Tæt interaktion med ledelsen: Din leder bliver vores Operations Manager.
  • Personlig og faglig udvikling: Gennem arbejdet og løbende samtaler vil din udvikling blive sikret.
  • Mulighed for fuldtidsstilling: I takt med at Wheeling vokser, kan stillingen på sigt blive til en fuldtidsstilling.

Hvad skal du lave?

Opgaverne kan variere, men det primære i stillingen er at tage vores kunder i hånden og sikre dem et godt forløb hos Wheeling fra start til slut. Derudover vil der være visse administrative opgaver der skal sikre at vi har styr på forretningen og kunderne. Her er eksempler på typiske opgaver i stillingen:

  • Besvare kundehenvendelser via telefon, mail, chat og fysisk i vores butik.
  • Sikre at vi får ekspederet cykler ud til kunder i rette tid efter bestilling.
  • Sikre returnering af cykler efter endt leje.
  • Sikre vi modtager betaling fra kunder hvor trækning fejler.
  • Bidrage til planlægning og løbende optimering af vores servicekørsel.
  • Marketingassistance (eks. SoMe og nyhedsbreve).

Stillingen er en studenterstilling på 15-20 timer ugentligt, med fleksibilitet i forhold til eventuelle eksamensperioder. Vores kontor ligger på Hvidovrevej 90, 2610 Rødovre (lige over for Hvidovre station).

Hvem leder vi efter?

Den rette personlighed i forhold til stillingen er det absolut vigtigste for os. Vi leder efter en, der kan få noget fra hånden, og som ikke er bange for at gribe telefonen og give kunden et kald. Du trives med kundekontakt og vil gå langt for at gøre kunderne tilfredse, samtidig med at du godt tør være ærlig og sige ’nej’, når der er noget vi ikke kan imødekomme. Du anser formentlig dig selv for at gå op i orden og være struktureret. Du må meget gerne være lidt ”glad i låget”, men samtidig ambitiøs omkring dit arbejde og din udvikling. I vennegruppen er du nok den, de andre ville kalde ”eventarrangøren”.

  • Krav: Du trives med kundekontakt og er ikke bange for at give kunden et kald uanset hvad det drejer sig om.
  • Krav: Du er struktureret og ansvarlig omkring dine opgaver.
  • Et plus: Du har erfaring med kundeservice.
  • Et plus: Du har erfaring med varetagelse af administrative opgaver.

Du er måske i gang med en videregående uddannelse på bachelor eller kandidatniveau. Det er absolut ikke et krav, at du har kørt elcykel; den del skal vi nok få lært dig.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så tøv endeligt ikke med at sende os din. For mere information er du velkommen til at række ud til vores Operations Manager Trine Floor Andersen på tfa@wheeling.dk eller tlf.: 53 66 60 22.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og forhåbentligt arbejde med dig!


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.