DUOS A/S
Valby

Sundhedsfaglig og erfaren leder til vigtigt vækstområde

Vil du stå i spidsen for et vigtigt område i DUOS og være leder for en række kompetente og engagerede driftsledere og udførende medarbejdere? Har du en stærk sundhedsfaglig baggrund med erfaring inden for sundheds- og servicelovsydelser i borgers eget hjem samt planlægning og løbende drift? Brænder du for at finde den bedste løsning på tværs af borgere, medarbejdere og kommuner, og er du stærk til at skabe relationer? Så er du måske vores nye ydelseschef inden for det specialiserede socialområde.

Om jobbet

På det specialiserede socialområde leverer vi forskellige sundheds- og servicelovsydelser i borgernes eget hjem, som kan strække sig fra opgaver af 1-2 timers varighed til fuld døgndækning. Vi stræber efter at sikre det bedste match mellem borgere og medarbejdere, både fagligt og personligt. Vi vægter kvalitet højt, og det er et krav, at vi har glade medarbejdere, der trives i deres arbejde, og at vi har styr på instrukser, kompetencer m.v.

Som ydelseschef står du i spidsen for en kompetent afdeling, hvor vi konstant arbejder på at dygtiggøre os. Du er derfor en ambitiøs, ærekær og resultatorienteret leder, og hver dag stræber du efter at levere de bedste resultater med dit team. Da vi er en virksomhed i rivende udvikling, er det vigtigt, at du har gode resultater med forandringsledelse, samtidig med at du er empatisk og lyttende og naturligt får følgeskab af dit team.

Din afdeling består af driftsledere, som alle er erfarne ledere af udførende medarbejdere, og som hver især er ledere for mellem 20 og 100 borger-hold. Du bliver i stillingen del af en sammentømret ledergruppe i DUOS A/S, og du kommer til at arbejde tæt sammen med beredskabsteamet, når det kommer til vikardækning, samt de øvrige ledere og ydelsesområder ift. best practice. Derudover er du i tæt dialog med HR samt vores salgs- og marketingteam i forhold til udvikling og kvalitetssikring af nye ydelser. Sidst, men ikke mindst, har du ansvaret for vores sundhedsfaglige kvalitet, herunder vores dygtige udviklingssygeplejerske, som det seneste år bl.a. har stået for at registrere os hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Dine arbejdsdage vil have meget forskelligt indhold og bl.a. rumme disse opgaver:

  • Sparring med driftslederne i deres intensive arbejde med trivsel, fastholdelse, motivation og sygefravær hos de udførende medarbejdere, herunder sparring og coaching ift. ledelse af deres medarbejdere
  • Sikre udvikling og motivation hos medarbejderne
  • Opfølgning på KPI’er og SLA’er målrettet den effektive drift
  • Afholde afdelingsmøder og møder med samarbejdspartnere
  • Optimere arbejdsgangene på det specialiserede socialområde
  • Sikre at niveauet af vikarvagter er på et minimum og at holdene er selvdækkende
  • Kvalitetssikring af opgaver inden for retningslinjerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed
  • Ansvarlig for udvikling og implementering af instrukser, herunder ledelse af det sundhedsfaglige udviklingsteam (udviklingssygeplejerske og lægefaglig konsulent)
  • Sparring med marketing/kundechefer og ansvarlig for at kvalitetssikre tilbud
  • Håndtering af klagesager, UTH’er og strategier for sagshåndtering

Om dig

Du har branchekendskab og er sundhedsfagligt uddannet som sygeplejerske. Du går op i sundhedsfaglig kvalitet og har bredt kendskab til lovgivning, kvalitetssikring m.v.

Du har min. otte års ledelseserfaring, og det er en forudsætning for at lykkes i jobbet, at du har erfaring med forandringsledelse og kan dokumentere gode resultater i den forbindelse. Det er ligeledes en meget stor fordel, hvis du har erfaring med ledelse af ledere samt distanceledelse.

Du er nysgerrig og er god til at holde overblik – for vi har mange bolde i luften i DUOS. Derudover har du øje for gode processer, arbejder struktureret og er god til at sikre det lange seje træk, så teamet omkring dig følger de processer og aftaler, der er lavet, helt til dørs.

Som leder vægter du trivsel, motivation og udvikling af medarbejderne højt, og så er du empatisk, tillidsvækkende og dygtig til at opbygge relationer. Du arbejder selvstændigt og kan bevare overblikket i pressede situationer, og du trives med at træffe beslutninger.

Du er optimist og ser muligheder frem for begrænsninger, og så er du nysgerrig og har lyst til at lære nyt. Du er dygtig kommunikator – både skriftligt og mundtligt, og dit gode humør smitter af på mennesker omkring dig.

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer og primær arbejdstid inden for normal kontortid. Det er dog vigtigt, at du også er fleksibel, da vi drifter 365/24/7, hvilket betyder, at der af og til kan opstå akutte situationer i ydertimer og weekender.

Dit arbejdssted er på vores kontor nye kontor på Paradisæblevej i Valby, hvor vi sidder ca. 100 medarbejdere, men der vil også være behov for tilstedeværelse på vores kontor i Aarhus, hvor du skal regne med at møde ind ca. en dag om ugen.

DUOS tilbyder flere attraktive personalegoder, bl.a. pensionsordning med sundhedsforsikring, god frokostordning, frugt, kaffe m.m. samt firmabetalt mobil og internet hjemme. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor nytænkning og fagligt engagement vægtes højt – du får i høj grad mulighed for at påvirke DUOS’ udvikling.

Er du vores nye kollega?

Så søg jobbet via knappen ”Ansøg”. Vi forventer at holde samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 15. maj 2024.

Hvis du har spørgsmål, så ring til Rikke Krause, divisionsdirektør i DUOS, på tlf. 3090 3262.


Vi er mennesker, der hjælper mennesker

DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede, dér hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.