Inussuk A/S

Elektriker til Pituffik Space Base, Grønland

På vegne af Inussuk A/S, som vedligeholder Pituffik Space Base, søger underleverandør Vectrus Services en faglært elektriker til Utilities and Facilitys Maintenance afdelingen (UFM). UFM-afdelingen har ansvaret for drift og planlagt vedligehold af alle basens installationer.

Er du på udkig efter nye udfordringer og oplevelser, så har Pituffik det hele. Som elektriker her vil du komme ud for en bred vifte af forskellige elopgaver, som lufthavnen, havnen, industrikøkken, højspændingsstationer og kabler, elværk, militære installationer, kommercielle og private boliger og andet specielt udstyr.

I din fritid kommer du til at opleve et af de mest nordlige steder i verdenen; om det er vandreture, ATV-ture, skeetskydning eller nogle af de mange andre udendørs aktiviteter.

Vi har også vores træningscenter, hvor man kan deltage i holdtræninger, badminton, fodbold, bowling, og hvad man ellers kunne få lyst til.

På basen anvendes amerikanske installationer og amerikansk materiel, og der arbejdes efter NFPA 70.

Kvalifikationer

  • Faglært elektriker med bred praktisk erfaring inden for faget.
  • Stor erfaring med spjæld og vedligeholdelsesopgaver.
  • Erfaring med fejlfindingsopgaver.
  • Er løsningsorienteret, kan have mange bolde i luften og er ikke bange for at tage fat.
  • Har gode samarbejdsevner og er en teamplayer.

For stillingen gælder, at:

  • Du kan begå dig på dansk og engelsk på samtaleniveau.
  • Du har PC-erfaring til dokumentation og registrering ifm. arbejdet.
  • Du har gyldigt grønlandsk eller dansk kørekort til personbil.
  • Dansk statsborgerskab kræves for ansættelse på Pituffik Space Base.

Vi søger en medarbejder, som er samarbejds- og løsningsorienteret, som kan have mange bolde i luften og ikke er bange for at tage fat. Desuden er fleksibilitet og selvstændighed nøgleord for den nye medarbejder, idet der kan forekomme krydsbrug og tværfagligt arbejde.

Dansk statsborgerskab er en forudsætning for ansættelse på basen, ligesom gyldigt kørekort til personbil kræves.

Ring til Rekrutteringsafdelingen på telefon + 45 2516 8006 eller Jobs@inussuk-group.com, og få nærmere detaljer om stillingen og ansættelsesforhold. Send din ansøgning med CV via knappen ”Ansøg”.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.