Almen Medicinsk Lægeklinik
Odense SØ

Social- og sundhedsassistent

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling.

Vi er en travl, veldreven praksis med et godt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi vægter faglighed, service og arbejdsglæde.

Vi søger en selvstændig klinisk medarbejder, der finder glæde ved patientkontakten og er beslutningsdygtig og klar til at tage ansvar. Du skal være god til at samarbejde og have en positiv tilgang til udfordringer samtidig med, at du kender dine egne begrænsninger.

Din profil:

Du er engageret og serviceminded, har høj arbejdsmoral, ordenssans og er i stand til at prioritere opgaverne i en travl hverdag.
Vi forudsætter, at du er udviklingsorienteret, da den generelle udvikling i almen praksis går imod, at klinikpersonalet overtager flere og flere traditionelle lægeopgaver.

Jobbeskrivelse:

Kerneopgaverne omfatter såvel klassiske kliniske funktioner som administrative opgaver. Arbejdstiden vil blive ligeligt fordelt mellem sekretæropgaver som telefonvisitation og elektronisk post mm., samt kliniske opgaver som selvstændige konsultationer, kronikeromsorg inkl laboratoriearbejde (blodprøver, LFU, ekg) samt medvirke til videreudvikling af praksis. Det er en fordel, at du har erfaring fra almen praksis i forvejen, men ikke et krav.

Klinikken består af 2 faste læger, 1 uddannelseslæge, 1 sygeplejerske og 2 social- og sundhedsassistenter, 1 fysioterapeut der er tilknyttet klinikken en dag ugentligt samt et hold medicinstuderende. Vi har ca. 3500 patienter.

Timeantallet er efter aftale 25-35 timer ugentligt.
Løn iht. overenskomsten.
Start d. 1/7-24.

Ansøgningen sendes til: job@laegeklinikken.dk.

Ansøgningsfrist d. 17/6 2024. Vi afholder samtaler i uge 21.

Mvh
Almen Medicinsk Klinik
Ørbækvej 75, 2. sal
5220 Odense SØ