Så har du nu muligheden for at joine LOWENCO i en stilling som teamleder for vores dygtige elektrikere, som laver el-tekniske løsninger på maskinanlæg til ultra- lavtemperaturfrysere til medicinalindustrien!

Vi er i vækst og søger derfor en ny teamleder til vores team af fagligt dygtige og super-rare elektrikere. Din base bliver på vores hovedkontor i Vamdrup, hvor du får ansvaret for den daglige ledelse af vores elektrikere, både når de arbejder i Vamdrup og ”on-site” hos vores kunder rundt omkring i verden.

Med reference til vores Production Manager bliver du en del af lederteamet for vores medarbejdere i produktionen.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver inkluderer bl.a.:

  • Du står for koordinering og uddelegering af de daglige opgaver – herunder sikrer i samarbejde med de andre teamledere det rette bemandingsbehov på de forskellige opgaver og projekter samt overholdelse af deadlines
  • Du organiserer værkstedet og sikrer optimalt produktionsflow
  • Du koordinerer med den tekniske afdeling i forhold til projekter og specifikationer
  • Du sikrer, at alt arbejde både i Vamdrup og ”on-site” udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt
  • Du er ansvarlig for udvikling af vores elektrikerlærlinge
  • Du varetager ansvaret for timeregistrering i dit team
  • Du er rollemodel og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
  • Du bidrager til udvikling af dine medarbejderes både faglige kvalifikationer og personlige kompetencer, i forhold til både performance og adfærd

Din baggrund og dine personlige kompetencer – vi forestiller os, at…:

  • Du er uddannet elektriker og har flere års erfaring, herunder er erfaring med el på maskinanlæg et krav – erfaring med køleanlæg er en klar fordel
  • Du har erfaring med personaleledelse, eks. som overmontør
  • Som person er du kvalitetsbevidst og yderst detaljeorienteret
  • Du er både empatisk og direkte
  • Du har et positivt sind og et godt humør
  • Har gode kommunikationsevner, både skriftlige og mundtlige, på dansk og engelsk

Vi tilbyder:

  • Et Great Place to Work – vi er officielt blevet certificeret i 2023!
  • En ung, dynamisk virksomhed i vækst
  • En flad organisation med en uformel omgangstone
  • En arbejdsplads med et godt sammenhold mellem motiverede og teamorienterede kollegaer
  • En høj grad af fleksibilitet til at planlægge din arbejdsdag
  • Fokus på din faglige og personlige udvikling – herunder sikrer vi, at du har de kurser, som er relevante i forhold til vores kunder. Vi afholder årlige medarbejderudviklingssamtaler og opfølgning på disse
  • Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring

Ansøgnings- & rekrutteringsproces:

Send hurtigst muligt dit CV og din motiverede ansøgning (på dansk eller engelsk) til: HR@lowenco.com. Vi behandler ansøgningerne løbende og tager stillingsopslaget ned, så snart vi har besat stillingen, eller vi har et felt af relevante kandidater. Da vi gerne vil lære dig bedre at kende, inden vi potentielt tilbyder dig stillingen, består vores rekrutteringsproces af to samtaler inklusiv en personprofilanalyse. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Tina Abrahamsen, CHRO, på: +45 25 80 80 16.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Helding Skarby, Production Manager, på: +45 25 80 80 14.

Du kan se en kort video om LOWENCO her og læse mere om vores virksomhed på: www.lowenco.com.