Technicon A/S
Hobro

El-konstruktør til førende robotteknologivirksomhed

Motiveres du af muligheden for at præge den hastige udvikling inden for fleksibel automation? Virksomhederne efterspørger individuelle løsninger til at imødekomme fremtidens krav, når det drejer sig om robotter, platforme, gribere, vision, sikkerhedskomponenter eller software. Du har nu muligheden for at være virksomhedens udviklingspartner og være first mover på nye koncepter/teknologier.

Udvikling af værdiskabende kundetilpassede løsninger – fra design til prototype

Du designer den el-tekniske del af specialmaskiner ud fra kundens kravspecifikation og følger processen fra dokumentation, support ifm. montage og sikrer kvaliteten i den samlede leverance. Du har dermed ikke blot ansvar for design, men også kravafklaring og valg af komponenter, som sker i tæt samarbejde med kunden og Technicons projektteam.

Dine nøgleopgaver bliver blandt andet:

  • Udvikling, gennemgang, opdatering, ændring og godkendelse af elektriske design- og dokumentation.
  • Udarbejdelse af dokumentationsspecifikationer, kredsskemaer og diagrammer vedrørende projekter.
  • Sikre overensstemmelse med gældende lovgivning og interne standarter
  • Deltage i arrangementer, netværk og læringsmuligheder

Du bliver en del af et kompetent team, hvor du har rig mulighed for at sparre om el-tekniske løsninger. Du står for egne udviklingsprojekter, som du følger fra design til prototype af kundetilpassede løsninger. Projektopbygning foregår i Hobro. Det er vigtigt, du har mulighed for at være en del af kontoret, man kan også arbejde hjemmefra.

Dynamisk kreativ el-teknisk designer med fokus på konkrete løsninger

Du har en relevant teoretisk baggrund, ex. el-installatør, automationsteknolog, maskinmester. Alternativt en mellemteknisk uddannelse som industrielektriker eller automatiktekniker med erfaring inden for tavle- og maskinbygning. Du har indgående indsigt i el-tekniske styringer fra robot- og maskinautomation. Det er en fordel at have erfaring med design af el-tekniske løsninger i ex. PCSCHEMATIC eller E-Plan, alternativt med montagedelen. Du har flair for at omsætte avanceret kravsspecifikation til en konkret løsning. Dine IT-kompetencer er stærke.

Dit kreative flair og dine designevner er store. Du arbejder engageret og er i stand til at holde hovedet koldt, også i pressede situationer. Du er ansvarsbevidst og arbejder selvstændigt med et stort drive.

Kulturen i virksomheden er præget af dynamik, som afspejler branchens permanente fokus på udvikling. Det er et ungt miljø med et socialt, positivt og inspirerende samarbejde med kort vej fra tanke til handling.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of HR Lars Dahl Vester på telefon 29 16 10 12.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.