NOVASOL part of Awaze
Rudkøbing

Service Office Assistant

Til vores lokalkontor i Rudkøbing søger vi en serviceminded og udadvendt kollega til at indgå i den daglige drift på kontoret.

Om Awaze

Awaze A/S er en del af Europas førende udbyder af feriehuse med samlet 110.000 enheder på over 600 destinationer i 25 lande på tværs af kontinentet. Vores formål er enkelt - at glæde husejere og gæster. Virksomheden driver mere end 25 brands, herunder Cottages.com, NOVASOL og Hoseasons.

Markedet for feriehusudlejning er vokset kraftigt de seneste par år, eftersom flere og flere mennesker ønsker plads, fleksibilitet og unikke oplevelser. Du vil blive ansat i Awaze A/S og arbejde med NOVASOL brandet, som har det største udvalg af feriehuse i Danmark og over 50.000 feriehuse i hele Europa. Med mere end 53 års erfaring på vores marked ved vi noget om feriehusudlejning. For at yde den bedst mulige service til husejere og gæster har vi lokale servicekontorer i en række europæiske lande, alene 29 i Danmark.

Om stillingen

Som Service Office Assistant er du firmaets ansigt udadtil og indgår i et stærkt lokalt team af servicemedarbejdere, der servicerer gæster i frontline og derudover har telefonisk og skriftlig kommunikation med både gæster og ejere. I Gilleleje servicerer vi mere end 600 feriehuse. Vores gæster er fra store dele af Europa, og primært fra Tyskland og Skandinavien.

Derudover har du ansvar for forskellige administrative opgaver så som skriftlige reklamationer, skader, afregning af depositum samt almindeligt forefaldende kontoropgaver. Du får en bred kontaktflade til både kolleger, gæster, ejere og samarbejdspartnere.

Dine kvalifikationer

Du er proaktiv, servicemindet og struktureret i dit arbejde og har lyst til at arbejde i en travl og uformel virksomhed. Vi har periodevis travle arbejdsdage, og det er derfor vigtigt du kan bevare roen og overblikket, når tingene går stærkt. Som person er du en udpræget teamplayer med en positiv tilgang til dine arbejdsopgaver og ansvarsområder. Det er vigtigt, du har nemt ved at omgås mange forskellige typer af mennesker.

Det er en fordel, du har erfaring fra turisme- eller servicebranchen og derudover:

  • Taler og skriver godt dansk, tysk og engelsk
  • Yder en professionel service overfor gæster og ejere
  • Har et logistisk godt overblik
  • Er kvalitetsbevidst og tager ansvar for de daglige opgaver
  • Er kreativ, fleksibel og åben for nye udfordringer
  • Kan arbejde i weekender og på helligdage

Vi forventer, du generelt er administrativ stærk og har god og bred erfaring med IT.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en alsidig stilling i et stærkt fagligt og socialt miljø, som den kvalificerede kandidat selv får mulighed for at udvikle og præge. Du bliver del af en international virksomhed, som netop nu investerer i fremtiden, samt en spændende og dynamisk hverdag og afdeling med dygtige og engagerede kolleger, som hjælper hinanden. Derudover tilbyder vi pensionsordning inklusiv sundhedsforsikring, 5 ugers ferie og 5 feriefridage efter 9 måneders ansættelse, gode rabatter på leje af feriehuse i Europa til dig, din familie og venner samt en række andre personalegoder.

Din arbejdstid og sted

Dit primære arbejdsted bliver på kontoret i Rudkøbing. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer, hvor du skal være indstillet på at arbejde mindst hver anden weekend en stor del af året.

Har du spørgsmål til stillingen

Såfremt du har spørgsmål stillingen, er du velkommen til at kontakte District Manager Anne Bongard anne.bongard@awaze.com.

Ansøgningsfrist

Vi afholder samtaler løbende og tiltrædelse vil være snarest muligt.