Catering Danmark ApS
Odense SØ

Salgsorienteret, udadvendt kundeservicemedarbejder søges til fuldtidsstilling

Brænder du for god kundeservice? Er du salgsminded? Trives du i en hverdag med mange forskellige opgaver og stor afveksling? Vil du arbejde i et team af dygtige, dedikerede kundeservicemedarbejdere med fantastisk sammenhold og uformel tone? Så læs mere her!

Catering Danmark søger lige nu en medarbejder til vores kundeserviceteam. Vi er et lille, men dynamisk team af engagerede og dygtige medarbejdere, der alle arbejder for at sikre en høj service for vores kunder. Dine arbejdsopgaver består i at supportere kunderne på vores stærke brands inden for festmad ud af huset.

Spændende virksomhed i et marked i vækst

Catering Danmark laver mad til danskerne til både hverdag og fest. Vi sælger catering og kantinemad, både via telefon og egen webshop. Vi arbejder for høj kvalitet, den gode kundeoplevelse og sætter en ære i altid at yde den bedst mulige service til vores kunder. En af vores kerneværdier er, at kunderne altid skal have en positiv oplevelse, hver gang de får mad fra et af vores store og kendte brands.

Sjovt og afvekslende job, hvor ikke 2 dage er ens

Ikke 2 dage er ens i vores kundeserviceafdeling. I løbet af en dag møder du en masse kunder i telefonen, på chat, mail, Messenger, og når de kommer ind i receptionen. Du sidder midt i virksomhedens hjerte og har en bred kontaktflade. Du spiller en central rolle i at sikre, at alt kører, og vores kunder får en god oplevelse. Du yder en god service i hele processen fra bestilling til levering og er med til at sikre, at vi har tilfredse kunder gennem alle faser.

Dine hovedansvarsområder:

  • Rådgive om og sælge festmad til vores kunder.
  • Besvare kundehenvendelser pr. telefon, mail, chat og sociale medier.
  • Følge op på leveringen til vores kunder.
  • Følge op på betalinger og reklamationer og sikre, at de bliver fulgt til dørs.
  • Udarbejde diverse rapporter omhandlende salg, reklamationer, fragt m.m.
  • Deltage i arbejdsgrupper med andre afdelinger i virksomheden.

I jobbet indgår faste ugentlige lukkevagter (indtil kl. 18) samt faste weekendvagter ca. hver 3./4. uge. Tilsvarende vil der også være faste fridage og dage med tidligt fri. Der vil desuden være arbejde på helligdage. Vagtplanen aftales altid i god tid og under hensyntagen til den enkeltes ønsker og behov. Du vil få en grundig oplæring af vores erfarne kundeserviceteam.

Udadvendt og positiv teamplayer, der sætter kunden først

Som person er du udadvendt, dynamisk og engageret. Du arbejder selvstændigt og følger tingene til dørs. Du er en teamplayer, god til at samarbejde og tager gerne én for holdet. Samtidig er du robust af natur og evner at holde hovedet koldt i pressede situationer.

Du har erfaring med kundeservice og/eller salgserfaring. Måske har du arbejdet i en butik og været vant til skiftende arbejdstider og aften-/weekendarbejde. Du har gode evner for kommunikation både skriftligt og mundtligt. Og så arbejder du hjemmevant med Office-pakken og har en god forståelse for tal.

Interesseret?

Så send os hurtigst muligt en kort, motiveret ansøgning via "Ansøg"-knappen nederst. Vi behandler ansøgerne løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Gitte på tlf. 2712 1035.

Startdato er efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Catering Danmark er markedsleder i Danmark inden for catering til private arrangementer og fester. Du kender os nok bedst som Kokken & Jomfruen, der i over 50 år har leveret gode og nemme madoplevelser til mange private fester rundt i hele Danmark. Derudover inkluderer vores portefølje også Smageriet, som er vores seneste brand, der med et højt kvalitetsudtryk,

har fået fantastisk godt fat i både det private og erhvervsrettede catering marked. Sidste men ikke mindst har vi med Kokken & Co et frokosttilbud, til de virksomheder, der ikke selv ønsker at drifte en kantineløsning til sine medarbejdere.

Vi har 3 afdelinger fordelt i Århus, Odense og København og beskæftiger over 100 medarbejdere.

Vi er professionelle i tilgangen til dialogen med kunden, og vores passion for at levere en god oplevelse hos kunden hver gang, sikrer at det altid skal være trygt at samarbejde med os.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.