Hejmdal Privathospital A/S
Odense C

Speciallæge i voksenpsykiatri til privathospital i Odense

Kan du se dig selv i fællesskab med speciallæger, psykologer og sygeplejersker, der brænder for at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende? Så er du måske vores nye speciallæge i voksenpsykiatri til vores afdeling i Odense.

Fagligt stærk speciallæge med hjertet på rette sted

Vores kommende speciallæge i voksenpsykiatri er fagligt dygtig og god til at skabe relationer til både patienter og kollegaer.

Du har fokus på effektive og virksomme behandlings- og udredningsforløb for voksne, og du ønsker et arbejdsliv med mere patientkontakt og mindre administration.

Uanset om du betragter dig som almen-psykiatrisk generalist eller foretrækker en bestemt patientgruppe, vil det være muligt at tilpasse dine opgaver, så du ser netop de patienter, der giver dig størst arbejdsglæde. Det betyder også, at stillingen både kan være relevant for dig med stor erfaring som speciallæge i voksenpsykiatri og dig, der er uddannelseslæge og snart bliver speciallæge.

Stillingen kan tilsvarende sammensættes, så ansættelsen kan være på fuldtid, deltid eller som konsulent.

Hjertet af Hejmdal

Hejmdal Privathospital er Danmarks største psykiatriske privathospital med afdelinger i Odense, Aalborg, Aarhus og på Frederiksberg.

Vores tværfaglige og kompetente teams af dedikerede speciallæger, læger, psykologer, sygeplejersker og andre fagfolk udgør sammen en stærk faglig enhed med stort fokus på tværfagligt samarbejde.

Hejmdal Privathospital udreder og behandler børn, unge og voksne indenfor en bred vifte af psykiatriske tilstande inkl. bl.a. ADHD, autisme, depression, angst, personlighedsforstyrrelser, belastningsreaktioner og spiseforstyrrelser.

Vores fokus er at møde hver enkelt patient og deres familie med både ekspertise, omsorg og medmenneskelighed. Vi hjælper patienter fra både forsikringsselskaber, kommuner og regioner samt privatbetalende patienter.

I Hejmdal er vi ordentlige og ambitiøse, og vi tager ansvar og bruger vores handlerum. Arbejdsglæde er fundamentet for vores arbejdsdag, hvor vi altid stræber efter at hjælpe flest muligt, bedst muligt.

Vi kan have travlt, men vi tager os tid til fællesskab, humor, trygge rammer, godt kollegafælleskab, udvikling og uddannelse. Vi dyrker en kultur, der værdsætter og giver plads til innovative ideer samt medindflydelse.

Dit arbejdsliv

På Hejmdal Privathospital sætter vi høje standarder for faglighed og giver dig mulighed for at arbejde inden for dine styrkeområder. Som en integreret del af vores velfungerende tværfaglige miljø, kan du forvente fleksible rammer og kort vej fra idé til handling. Her har du en enestående chance for at præge dit eget arbejde. Derudover håber og forventer vi, at du har lyst til at deltage i den fortsatte udvikling af Hejmdal.

Jeg er overbevist om, at vores energi og arbejdsglæde indvirker på patientarbejdet og i samarbejdet mellem kolleger. Derfor prioriterer jeg at mødes med hver enkelt medarbejder fast hver måned, så jeg løbende ved, hvordan jeg kan forbedre den enkeltes arbejdsvilkår og skabe trivsel i arbejdslivet.

Alex Kørup, Klinikchef og speciallæge i voksenpsykiatri

Din faglige og personlige udvikling er vigtig for os, og du får derfor udarbejdet en karriereplan, som sikrer, at du fortsat efteruddannes og udvikler dig som speciallæge. Hos os får du derudover mere patientkontakt og mindre administration.

Hvis du har spørgsmål, inden du søger jobbet, er du meget velkommen til at kontakte klinikchef og speciallæge i voksenpsykiatri Alex Kørup på telefon 23 90 10 11.

Ansøg via knappen ”Ansøg”.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.