Sygeplejerskestuderende skal rustes til virkeligheden

Forskellen på den ideelle patientbehandling fra teoribøgerne og de faktiske vilkår på arbejdspladserne kan komme som et chok for sygeplejerskestuderende. Ny rapport efterlyser, at professionshøjskolerne og erhvervene arbejder tættere sammen.

Af Ida Marie Søeborg, Blankholm Kommunikation

En ny rapport fra Anvendt Kommunalforskning (AKF) kritiserer professionshøjskolerne for at orientere sig for lidt mod de erhverv, som uddannelserne retter sig mod. Rapporten bygger på interviews med studerende og ledere fra to af landets syv professionshøjskoler samt tal fra Danmarks Statistik.

Det er især lærer- og sygeplejerskestuderende, som ifølge rapporten mener, at teori og praksis hænger dårligt sammen på professionshøjskolerne, der siden 2008 har huset en lang række korte og mellemlange videregående uddannelser.

Selvom 40 procent af sygeplejerskeuddannelsen foregår ude i klinikkerne, føler mange nyuddannede sygeplejersker sig dårligt klædt på til at agere i virkeligheden, når teoribøgerne skiftes ud med praksis.

Forskningsleder ved AKF Torben Pilegaard udtrykker over for Politiken den 7. august 2012, at det at 40 procent af undervisningen på sygeplejerskestudiet foregår i praktik ikke i sig selv er nok – det helt afgørende er, at de studerende kan koble undervisningen fra skolen med virkeligheden i klinikken.

Fra virkelighedsfjern til brugbar viden

Formanden for Sygeplejerskestuderendes Landssammenslutning, Marie Nagel Christensen, er enig i, at sammenhængen mellem teori og praksis kan blive bedre. Det kræver, at underviserne i højere grad end nu er i kontakt med praksis, så de kan tilbyde en opdateret faglig undervisning, der ligger på linje med det, de studerende møder i praktik:

”Som det er nu, er der for få undervisere, der ved, hvad der rør sig på arbejdspladserne, fordi de har været væk fra praksis for længe,” siger Marie Nagel Christensen og fortsætter:

”Det er selvfølgelig frustrerende og kan have store konsekvenser, hvis man ikke kan bruge det, man har lært, fordi det ikke stemmer overens med de ting, man står overfor, når man kommer ud på afdelingerne.”

Ifølge Marie Nagel Christensen er det især vigtigt, at underviserne formår at gøre de teoritunge og mere virkelighedsfjerne fag konkrete og brugbare i praksis – for eksempel lærer man i farmakologi om kemikalier og medicin, mens der ifølge Marie Nagel Christensen er for lidt fokus på for eksempel bivirkninger.

Uddannelsesstederne har ansvaret

Marie Nagel Christensen peger på uddannelsesstederne som de hovedansvarlige for, at distancen mellem teori og praksis forkortes: ”Jeg mener, at uddannelsesstederne har hovedansvaret for, at undervisningen hænger sammen med det, man laver ude på klinikkerne,” siger Marie Nagel Christensen, og tilføjer, at dialogen mellem professionshøjskolerne og praktikstederne også betyder meget for, at undervisningen kan tilrettelægges hensigtsmæssigt.

Formanden for professionshøjskolernes rektorer, Erik Knudsen, erkender over for Politiken, at professionshøjskolerne skal blive bedre til at koble teori og praksis på lærer- og sygeplejerskeuddannelserne – men påpeger, at det kan være problematisk at ansætte undervisere, der også arbejder på for eksempel sygehuse:

”På sygeplejerskeuddannelsen har vi i en årrække forsøgt at etablere kombinationsstillinger, så vi har haft medarbejdere, der både har været ansat hos os og på skoler og sygehuse. Men der har vist sig at være nogle udfordringer med deres ansættelsesvilkår,” fortæller han til Politiken den 7. august 2012.