Fagforening og a-kasse

Af:
Neel Sylvest

Stilling:
Afdelingschef i AAK,
Akademikernes Arbejdsløshedskasse

1. Hvad er en fagforening?

Det er en forening af personer, som arbejder eller er uddannede inden for et bestemt fag eller fagligt område. Fagforeningens hovedformål er at tage sig af medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår, så de bliver så gode som muligt.

Desuden engagerer de fleste fagforeninger sig i samfundspolitiske forhold – f.eks. arbejdsmarkedspolitik, kompetenceudvikling, forskning og teknologi – for at præge udviklingen inden for deres fagområde.

2. Hvad kan en fagforening tilbyde?

  • Råd og vejledning, når du søger job. F.eks. kan du ofte få hjælp til CV og ansøgning, og du kan få vejledning om lønniveauer.
  • Gennemgang af din ansættelseskontrakt, når du får nyt job.
  • Et medlemsblad, som orienterer dig om dit fags udvikling og ledige stillinger.
  • Aktiviteter for ledige medlemmer i form af kurser, netværkstilbud og lignende.
  • Individuel rådgivning ved eksempelvis fyring eller opsigelse samt juridisk støtte.
  • Råd om karriere- og kompetenceudvikling.
  • Adgang til faglige foreninger og netværk.
  • Kontante medlemsfordele som f.eks. forsikringer, rabatordninger til diverse arrangementer m.m.

3. Er det frivilligt at blive medlem af en fagforening?

Ja. Det er ikke lovpligtigt at være medlem af en fagforening, men du kan blive ansat et sted, hvor alle medarbejderne er organiserede og tager det som en selvfølge, at du også bliver det.

4. Hvilken fagforening skal jeg vælge?

Du kan blive medlem af en fagforening, der optager den faggruppe, du tilhører som studerende eller medarbejder.

5. Kan min arbejdsplads afgøre, hvilken fagforening jeg skal melde mig ind i?

Nej. Men i flere virksomheder er medarbejderne organiserede i en fælles fagforening og vil finde det naturligt, at du organiserer dig i den samme.

6. Hvad er en a-kasse?

En a-kasse – arbejdsløshedskasse – er en privat forening af lønmodtagere og/eller selvstændige. Ligesom i fagforeningen er medlemskab frivilligt. Bliver du ledig, sikrer a-kassen dig økonomisk i form af dagpenge, herunder supplerende dagpenge ved deltidsarbejde. Betingelsen er, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet.

7. Hvad kan en a-kasse tilbyde?

Ud over at udbetale dagpenge kan a-kassen f.eks. også tilbyde:

  • Informationsmøder om dine rettigheder og pligter som dagpengemodtager.
  • Personlig vejledning og rådgivning i enkeltsager.
  • Jobsøgningskurser.
  • Dagpenge i op til tre måneder, hvis du søger job i et andet EØS-land (EU-lande, Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein).
  • Dagpenge under ferie.
  • Administration af efterløn.
  • Udbetaling af aktiveringsydelse og børnepasningsorlov.

8. Er det frivilligt at blive medlem af en a-kasse?

Ja, det er frivilligt at være medlem af en a-kasse, men bliver du ledig uden at være medlem, er du ikke berettiget til dagpenge.

9. Hvilken a-kasse kan/skal jeg være medlem af?

Valget af a-kasse kan afpasses, så det matcher ens personlige behov, herunder medlemskreds, kontingent og servicetilbud, uanset ens faglige baggrund og eventuelle fagforeningsmedlemskab. De tværfaglige a-kasser dækker alle fagområder. Man kan stadig vælge den a-kasse, der har relation til ens uddannelse eller arbejdsområde, f.eks. Akademikernes, Ingeniørernes eller Magistrenes.

10. Skal jeg være medlem af en fagforening for at være medlem af en a-kasse? Og omvendt?

Nej, det er der intet krav om i henhold til arbejdsløshedslovgivningen.

11. Hvorfor skal jeg være medlem af en fagforening/a-kasse?

Fagforeningen har ekspertise vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, som sikrer, at der hurtigt kan blive taget hånd om dig og dine problemer på et mere individuelt niveau. A-kassen sikrer dig økonomisk ved en eventuel opsigelse, hvis din virksomhed lukker, eller hvis du selv siger op, og du kan få hjælp til at komme i arbejde igen. Det er de færreste, der er i stand til at gennemskue alle aspekter af et til tider problematisk og hektisk arbejdsmarked. Derfor kan både en fagforening og en a-kasse være behjælpelige i forskellige sammenhænge.

12. Hvad betaler man i kontingent til henholdsvis fagforening og a-kasse?

Kontingentet varierer en del fra fagforening til fagforening, men et gennemsnit af 25 store fagforeninger ligger på ca. 3.600 kr. om året. Den billigste har et årskontingent på ca. 1.700 kr., og den dyreste koster ca. 5.700 kr. årligt. A-kassernes kontingenter varierer også meget. Flere har satser rettet specielt mod dimittender, og du kan selv vælge, om du vil have en efterlønsordning, hvilket vil gøre kontingentet dyrere. Et helt ordinært medlemskab af a-kasse uden efterlønsordning ligger på ca. 4.400 kr. om året.

13. Kan jeg trække det fra i skat?

Ja, fagforenings- og a-kassekontingent er fradragsberettiget.

14. Hvordan får jeg dagpenge?

Som dimittend skal du meldes ind i en a–kasse senest 14 dage efter, at din uddannelse er afsluttet. Derudover skal du tilmelde dig arbejdsformidlingen som ledig. Dette kan du gøre elektronisk på www.jobnet.dk eller ved at henvende dig personligt hos dit lokale AF (fra 1.1.2007 Jobcenter). Du skal senest en måned efter, du blev ledig, oprette et CV i CV-banken på www.jobnet.dk. Når du har udarbejdet CV’et, tildeles dette et kundenummer, som du skal sende videre til AF. På hjemmesiden vil du automatisk blive spurgt, om du ønsker at sende kundenummeret til AF (fra 1.1.2007 Jobcenter).

Har du været i arbejde og bliver ledig, er proceduren ikke me­get anderledes. Du skal udover ovenstående også udfylde en ledighedserklæring og sende kopi af de sidste 14 måneders lønsedler samt kopi af ansættelseskontrakt, opsigelse og skattekort til a-kassen. A-kassen beregner så en dagpengesats, og du får som hovedregel ret til 208 uger med dagpenge.

15. Hvad er dagpengesatsen p.t.?

Pr. 2. januar 2006 er dagpengesatsen 667 kr. pr. dag (fem dage om ugen) for fuldtidsforsikrede og 547 kr. for dimittender. Vær opmærksom på, at du som nyuddannet ikke er berettiget til dagpenge den første måned efter endt uddannelse, og at dagpenge – i modsætning til SU – er bagudbetalte.

16. Hvor får jeg vejledning om jobsøgning?

Råd om jobsøgning kan fås mange forskellige steder: A-kassen, fagforeningen, Arbejdsformidlingen (fra 1.1.2007 Jobcenter), internettet, aviser, fagblade m.m. Det handler bare om at være opsøgende. Derudover arrangerer mange a-kasser jobsøgningskurser, personlighedsudviklende kurser, erhvervs-introducerende kurser og lignende. Jobsøgningskurserne er ofte rettede mod bestemte jobfunktioner eller bestemte brancher.

17. Hvor kan jeg få tjekket min ansættelsekontrakt?

Uanset om dit kommende job er i det offentlige, hvor ansættelsesbetingelserne er nogenlunde faste, eller i det private erhvervsliv, hvor betingelserne kan variere meget, er det altid en god idé at få tjekket din kontrakt. Kontakt din fagforening for en nærmere drøftelse af ansættelseskontrakten. De kender normerne for ansættelsesbetingelser i forskellige sektorer og fagområder og kan som regel udpege punkter, hvor din kontrakt evt. kan forbedres.

18. Hvordan kan jeg bruge fagforeningen ved lønforhandlinger?

Lønnen afhænger af mange faktorer – bl.a. jobfunktion, virksomhed og uddannelse. Hvad netop du som nyuddannet kan forvente at få i lønningsposen, kan fagforeningen hjælpe dig med at finde ud af. Mange fagforeninger udarbejder en årlig lønstatistik. På samme måde kender fagforeningen også til lønforholdene for en medarbejder, der har været ansat i en længere periode og kan således assistere ved en lønforhandling eller et jobskift.

19. Hvordan kan fagforeningen/a-kassen hjælpe mig i tilfælde af opsigelse?

Bliver du fyret, kan fagforeningen hjælpe dig med at undersøge, om funktionærloven er overholdt, om du har fået det rigtige opsigelsesvarsel, og om der evt. skal opgøres et krav om feriepenge, udbetaling af overarbejdsbetaling etc. Hvis din arbejdsgiver går konkurs, kan din fagforening tage hånd om det praktiske og juridiske. A-kassen hjælper dig økonomisk i form af dagpenge og hjælper dig med at komme i arbejde igen.

20. Hvad sker der, hvis jeg bliver arbejdsløs uden at være i en a-kasse?

Hvis du bliver arbejdsløs uden at være medlem af en a-kasse, er der ikke mulighed for at få dagpenge. Hvis du ikke kan forsørge dig selv, kan du søge kontanthjælp på social- og sundhedsforvaltningen i din bopælskommune.

21. Hvordan er aktiveringsreglerne?

Når du har meldt dig ledig hos AF (fra 1.1.2007 Jobcenter), står du til rådighed for arbejdsmarkedet og skal være jobsøgende. Hvis du ikke selv finder et job, skal du efter ½ eller 1 år (gradvis fremrykning til 9 måneder) afhængig af din alder aktiveres, og du planlægger selv i samarbejde med AF eller Andre Aktører, som AF har udliciteret opgaver til, hvad aktiveringen skal indeholde.

Det kan f.eks. være kurser, du er specielt interesseret i, og som du mener kan hjælpe dig til at få arbejde. Eller virksomhedspraktik eller beskæftigelse med løntilskud, hvis du ikke har erhvervserfaring. Man kan i alt oppebære dagpenge eller lignende ydelser i fire år.

Fra studium til a-kasse - trin for trin

Meld dig ind i en a-kasse inden 14 dage efter bestået eksamen, dette kan evt. ske via a-kassens hjemmeside. Er din afsluttende eksamen mundtlig, regnes dagen for denne eksamen for dimissionsdag; er den skriftlig, er dimissionsdagen, når du modtager resultat af denne prøve. Afslutter du med speciale/hovedopgave, og al studieaktivitet er ophørt, er dimissionsdagen, når du modtager en forhåndsgodkendelse fra vejleder og censor.

Tilmeld dig arbejdsformidlingen som ledig. Dette kan gøres elektronisk på www.jobnet.dk eller ved at henvende dig personligt hos dit lokale AF (fra 1.1.2007 Jobcenter).

Bed om flg. blanketter: Ledighedserklæring, dagpengekort, der er a-kassens udbetalingsbilag, og frigørelsesattest, hvis du arbejder på nedsat tid.

Udfyld ledighedserklæringen omhyggeligt og indsend den hurtigst muligt til a-kassen. Husk at oplyse bankkontonummer, så man ved, hvor pengene skal sendes hen. Pr. 1.11.2006 tilsluttes a-kasserne Nemkonto, hvor dagpengene generelt vil blive indsat.

Vedlæg kopi af skattekort (ellers trækkes 60 procent brutto, dvs. uden fradrag).

Udfyld dagpengekortet og indsend det til a-kassen den næstsidste søndag i måneden. Kortet udfyldes for alle dage – også lørdage og søndage. Husk at skrive CPR-nummer på og krydse af, om du fortsat er ledig i den næste periode.

Hvis alt er i orden, indsætter a-kassen pengene på din konto og sender dig en specifikation og et nyt dagpengekort. Dette indsender du, umiddelbart før næste dagpengeperiode udløber, hvorefter a-kassen indsætter pengene på kontoen osv., indtil du får arbejde.

© Move On Communications

Videresalg forbudt, kopiering kun med tilladelse fra Move On Communications.