En ung nørd kommer til penge

Lad os begynde helt ved begyndelsen. For historien om Jobindex starter på sin vis på Holte Gymnasium i slutningen af halvfjerdserne. Her har en fremsynet ledelse helt usædvanligt købt et skrummel af en computer i en halv million kroners-klassen. Dette er længe før, at ordet computernørd opstår, men monstrummet tiltrækker instinktivt flere drenge, som senere kommer til at spille fremtrædende roller i den danske it-verden – eller edb-verden, som man ville have sagt dengang.

1980’erne

En af dem er Kaare Danielsen, som i løbet af årene på gymnasiet lærer at programmere på denne maskine. Han laver blandt andet et – med egne ord – ikke helt ringe skakprogram, og i 1981 drager han af sted til verdensmesterskabet i skak for mikrocomputere. Han har i løbet af det sidste års tid vundet flere internationale priser inden for datalogi og matematik og ved verdensmesterskabet for skakcomputere, bliver det til en femteplads.

Men vigtigere for historien er det, at Kaare Danielsen får kontakt med en producent af skakcomputere fra Hong Kong. Knægten fra Holte bliver hyret til at programmere et skakprogram, og det lykkedes ham at lave verdens bedst spillende 4K udgave. Det vil sige et skakprogram, der kun fylder 4 kilobyte, og dermed kan klemmes ind på tidens billige 4K chip. Programmet kan rent faktisk spille fornuftig skak og kombineret med den billige chip, betyder det, at skakcomputeren bliver en kanon succes. Den første maskine med Kaare Danielsens 4K program kommer frem i julen 1983 og i årene efter, sælger han modificerede varianter af programmet til en lang række producenter.

På den tid kan man sagtens opleve at gå ind i et stormagasin og se en håndfuld forskellige computere fra to-tre forskellige producenter med Kaare Danielsens program, og der blev såmænd solgt skakcomputere med programmet indtil for nyligt. “De blev solgt i BR-butikker herhjemme indtil for få år siden. Det er ikke mange programmer, der lever så længe,“ griner Kaare Danielsen.

Sammenlagt er der solgt flere hundredetusinde skakcomputere med hans programmer. Gennem årene er de indgået i femten-tyve computere fra fem–seks producenter. Og den indtjening giver stifteren af Jobindex det finansielle rygstød, der senere hjælper ham til at føre sin idé om en jobdatabase succesfuldt ud i livet. Men først skal ideen undfanges.

Fra idé til virkelighed

I 1995 arbejder Kaare Danielsen i Los Angeles for softwarefirmaet BrightWare, der er blandt verdens førende inden for ekspertsystemer og kunstig intelligens. Han er flyttet til USA i 1993 for at være der, hvor det sker inden for edb-branchen og midt i halvfemserne, sker der noget virkelig spændende. “Jeg kunne se, at lige pludselig eksploderede det her internet. I starten af 1995 var der ikke nogen, der vidste, hvad det var, og i slutningen af året var det noget, alle snakkede om. Alle firmaer skulle på internettet. Alle lavede alt muligt med internettet. Og i Danmark skete der absolut ingenting,“ fortæller Kaare Danielsen, som på dette tidspunkt går og venter på, at der sker noget spændende, som åbner mulighed for at starte et firma, han kan skyde sine skakpenge i.

"Så jeg begyndte at undersøge, om jeg kunne lave nogle af de ting i Danmark, som jeg kunne se var succesfulde i USA. For jeg kunne se, at internettet ville vende op og ned på en masse ting. Og jeg havde den store fordel, at jeg sad i USA og derfor opdagede teknologien i hvert fald et år før, end hvis jeg havde siddet hjemme i Danmark."

Kaare Danielsen, adm. direktør i Jobindex

Hans første tanke er at lave et konsulentfirma, der skal hjælpe danske banker og forsikringsselskaber med at komme på internettet. Det er brancher, som bruger mange penge på IT, og det er oplagt, at disse virksomheder snart skal ud at gøre sig sine første erfaringer på nettet. Så som tænkt, så gjort: Kaare Danielsen starter en konsulentvirksomhed. For at skabe lidt opmærksomhed om sit nye firma laver han i oktober 1995 websitet Aktienyt, som han regner med, at banker og forsikringsselskaber vil lægge mærke til. Aktienyt er den første danske side med informationer om aktier og aktiekurser. Derefter skriver han rundt til danske banker og forsikringsselskaber og tilbyder sin assistance. Men det er for tidligt. Ingen er interesserede i hjælp til at komme på nettet. Og da slet ikke fra en mand, som sidder på den anden side af jorden.

Men Kaare Danielsen fortsætter troligt med at søsætte følere på internettet om aftenerne og i weekenderne, mens han passer sit job hos BrightWare i dagtimerne. Han skaber som det næste en nyhedsrobot, der kan give et samlet overblik over danske nyheder ved at scanne de få danske medier, der på det tidspunkt er på nettet. Robotten virker efter hensigten, og Kaare Danielsen lægger hovedet i blød for at finde ud af, hvilke informationer på internettet, der ellers kunne være værd at samle.

Strategien tager form

Han kaster sig over jobannoncer og går med andre ord i lag med giganter som Jyllands-Posten og Berlingske Tidende, der sidder på jobannoncemarkedet herhjemme. Men han har den fordel, at han kan se, hvordan det går for de jobbørser, der er startet i USA. Her sker der det, at aviserne ret hurtigt svarer igen med at lave nogle jobbørser, hvor de lægger deres egne annoncer ud og på den måde i en fart får opbygget nogle store jobdatabaser.

"Jeg vidste nogenlunde, hvordan udviklingen ville komme til at foregå. Og jeg vidste, hvad aviserne ville gøre, faktisk inden de selv vidste det. Derfor var jeg i stand til at lave en strategi, der tog højde for, at aviserne ville gå ud og lave nogle store jobsites."

Kaare Danielsen, adm. direktør i Jobindex

Strategien går ud på til enhver tid at have det største jobudbud, og nøglen er, at det skal være gratis at annoncere hos Jobindex. Avisernes jobdatabaser bringer kun opslag fra de virksomheder, som har betalt for det, mens Jobindex med sin gratisstrategi kan samle jobannoncer fra alle tænkelige kilder – f.eks. fra de forskellige avisers jobportaler og fra medarbejdersøgende firmaers egne hjemmesider – uden skelen til at afkræve de søgende virksomheder betaling for ydelsen. Kaare Danielsen laver derfor en søgerobot, der kan samle alle jobannoncer på den danske del af internettet og danne et overblik. I starten drejer det sig om jobannoncerne fra Ingeniørens og Computerworlds hjemmesider plus opslag fra omkring 10 firmaer, der har lagt deres ledige stillinger ud på nettet.

Publiceret 2009-07-02