Svindlerne, der forsøger at rekruttere medhjælpere via internettet, er blevet smartere. Da de første tilbud dukkede op for et års tid siden i form af spam-mails, blev der ikke lagt skjul på, at det drejede sig om at foretage pengeoverførsler for tvivlsomme foretagender i udlandet: Læs spam-mail fra Albatros Cargo
Svindlen foregår ved at russiske svindlere hacker sig ind på folks netbank, og derfra overfører penge. Bankerne har imidlertid indført spærringer, så man ikke umiddelbart kan overføre penge til Rusland, og derfor har svindlerne brug for medhjælpere i Danmark, som kan modtage pengene på deres bankkonto og hæve dem og sende dem videre til Rusland via Western Union e.lign. De fleste danskere, der har medvirket til dette, er dog blevet dømt for medvirken til bedrageri.
Men der sker produktudvikling, også hos svindlere. Med den seneste jobannonce fra Contiki Travel var det ikke til at gennemskue ud fra annoncen, at der var tale om svindel og ikke et job som rejseagent: Læs jobannoncen fra Contiki Travel
Annoncen blev indrykket på en svensk jobdatabase, som vi scannede. For at få jobannoncen til at se troværdig ud har svindlerne oprettetet dansk telefonnummer, og har sågar oprettet en falsk hjemmeside, så man kan sende sin ansøgning til en rigtig e-mail adresse. Hjemmesiden www.contiki.com tilhører det rigtige Contiki Travel i USA, mens siden www.contiki-travel.com tilhører svindlerne i Rusland.
Folk der søger oplysninger på Contiki Travel, vil altså finde ud af, at det er et rigtigt rejsebureau, og folk der sender deres ansøgning til hr@contiki-travel.com tror naturligvis, at de sender ansøgningen til det rigtige firma.
De mennesker, der gjorde dette, fik tilsendt et troværdigt udseende ansøgningsskema, hvor de bl.a. skulle oplyse deres bankkontonummer, og fik derefter besked om at de var blevet ansat. Og hvis man tror, at man arbejder som rejseagent for et amerikansk rejsebureau, så undrer man sig måske ikke over, at man bliver bedt om at hjælpe med at overføre nogle penge til Rusland. Rejsebureauer overfører jo hele tiden penge til udlandet. Det eneste mistænkelige var, at lønnen var lidt for god, og at man blev ansat uden at komme igennem et interview.
Man skal med andre ord passe på, ikke bare med jobannoncer, men med alle tilbud på internettet, der ser ud til at være lidt for gode. Der findes også andre former for svindel på internettet, og generelt skal man passe på med at afgive personlige oplysninger, for man kan ikke være sikker på at folk er dem, som de giver sig ud for at være.
Det giver anledning til at repetere de almindelige sikkerhedsregler for jobsøgning på internettet:
- Hvis noget er for godt til at være sandt, så er det sikkert ikke sandt
- Send aldrig penge eller kreditkortnummer i forbindelse med jobsøgning
- Vær forsigtig med annoncer, hvor der ikke er opgivet en dansk adresse
Held og lykke med at søge de seriøse job!
Venlig hilsen Kaare Danielsen
