KMD's mange sager
Læs hele interviewet på Finans.dk (kræver abonnement)
Men det er ikke den eneste sag, som KMD har haft. Der var sagen om Skattestyrelsen, der fik en erstatning på 200 millioner kr., og ATP, der har sagsøgt KMD for 881 millioner kr., og senest sagen om Krigsreglen, hvor KMD har sendt beskæftigelsesoplysninger fra 44 kommuner til Microsofts servercenter i Holland, hvilket i bedste fald er på kant med loven. Computerworld har lavet en oversigtsartikel om ansættelsessagen og alle de andre sager.
Læs artiklen fra Computerworld (kræver abonnement)
Og det er faktisk ikke noget nyt. For 30 år siden skrev jeg HD hovedopgave, bl.a. om et lønsystem til 50 mio. kr., som Kommunedata, som KMD tidligere hed, havde måttet skrotte. Og i 2011 vandt Computerworld Bording-prisen for en serie artikler om hvordan KMD fik kontrakter uden udbud og betalte for rejser og koncertbilletter til bl.a. kommunaldirektører. KMD har faktisk altid været en fast kilde til historier i Computerworld. Alt i alt har vi gennem årene skrevet 3700 artikler om KMD, og de har ikke alle sammen været positive.
Se alle Computerworld artiklerne om KMD
Så hvordan kan det være, at KMD igennem fire årtier har haft den ene sag efter den anden? Noget tyder på en virksomhedskultur, hvor man ikke helt har vænnet sig til at man er et privat firma og skal følge de samme regler som alle andre. Nu er KMD blevet solgt til japanske NEC, og det bliver spændende at se, om det på sigt betyder en ændring i kulturen.
Læs om KMD og NEC i Computerworld
Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen